Brev:
Slyngevugge eller tremmeseng?

Hej Helen.
Som altid tak for dine meget givende og brugbare svar.
Her kommer endnu et spørgsmål. Der dukker jo hele tiden noget nyt op :)
Vores datter på 19 uger har de sidste 14 dage gennemgået et udviklingsspring. Tegnene har i hvert fald peget i den retning: spiste meget mere og oftere, ville ikke ligge for sig selv, skulle vugges i søvn, ville ikke længere tage sutten, ville kun sove i slyngevugge osv. Samtidig er der sket helt enormt meget med hende på de 14 dage: triller fra ryg til mave, strækker armene helt ud i maveliggende, tager fat i sine fødder, er meget bevidst om, hvorvidt hun er ude eller hjemme, og om hun er i favn hos fremmede eller sine forældre.
Fra den ene dag til den anden blev hun 'sig selv' igen; sådan næsten da :)
Mælkeindtaget er igen sat ned, ikke så meget brok, når hun skal sove, kan næsten selv falde i søvn igen osv.
MEN.... Nu vil hun kun sove i slyngevuggen! Den behøver som sådan ikke være i bevægelse (jo, til tider om dagen, men ikke om natten). I aftes puttede vi hende til nat i tremmesengen som vi tidligere gjorde (inden tigerspringet). Men hun brokkede sig højt og længe og til sidst blev det til gråd. Jeg tog hende op, men hun skreg videre i mine arme... - indtil hun kom i slyngevuggen; så var der ro med det samme, selvom den ikke blev vippet.
Vi sørger ellers for, at tremmesengen er så huleagtig som muligt med himmel, tæpper osv., så den ikke føles så stor. Der er desuden bedrockers under den, men bevægelsen de kan give, lader ikke til at give helt den samme ro som slyngevuggens fjedrende bevægelser.
Engang imellen lykkes det uden det store brok at få hende til at sove selv i tremmesengen, men aldrig en hel nat. Slyngevuggen bliver som regel taget i brug kl. ca. 02-03. Alternativet er, ...
... at hun skal sove/være i mine arme, og da hun er en stor pige på 9 kg, er det ikke rigtig en holdbar løsning.
Mit spørgsmål går selvfølgelig på om vi skal lade hende sove i slyngevuggen eller forsøge at putte hende i tremmesengen? På sigt vil vi jo gerne, at hun kan sove selv uden bevægelse (slyngevuggen får et par vip i løbet af natten, når hun bliver urolig).
Hun er jo endnu ikke så gammel, men på den anden side har jeg også hørt, at det er omkring de 4 mdr., at man kan ende med at give dårlige vaner, da baby nu er ved at være så bevidst.
Om dagen foregår det i øjeblikket også i vuggen. Inden springet havde vi ellers lige fået hende til at falde i søvn af sig selv i barnevognen uden bevægelse, men det er helt udelukket i øjeblikket.
Det skal siges, at hun under alle omstændigheder vågner efter 40 min. og skal hjælpes kraftigt videre i søvnen. Inden springet var vi lige nået til, at barnevognen kunne vippes/trilles lidt frem og tilbage, og så faldt hun i søvn igen. Den går heller ikke i øjeblikket.
Derudover havde hun kolik de første 3-3,5 mdr af sit liv, så alt det med at sove selv uden bevægelse, er stadig ret nyt for både forældre og baby :)
Og lige et tillægsspørgdmål. Vi er så småt startet op på grød til frokost. Det går over al forventning, og jeg er nødt til at holde lidt igen ellers spiser hun for meget. Det har ikke ændret på hendes indtag af mælk. Hvornår er hun klar til at få mos til aften? Hun har altid haft en sart mave, får dagligt Movicol Junior og ellers udelukkende Grøn Allomin. Hun har fået flaske siden hun var 2 mdr.
Og et sidste spørgsmål. Hvad vil du mene en pige på 19 uger, 9 kg og 64 cm har brug for af grød/mos såvel som mælk på et døgn?
Tak for en skøn brevkasse!
Med venlig hilsen
lillepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika