Annonce

Annonce

Svar: Savner kulden ;)


7. maj 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om at din datter sandsynligvis har en lidt aktiv mororefleks - det er hendes faldrefleks, som går igang lige der, hvor hun skifter søvnstadie og du vil sandsynligvis kunne se at hun spjætter og på den måde vækker sig selv. Når jeg tænker at det er denne udfordring I har, så er det fordi du fortæller at hun har sovet fint i sin voksipose - men fordi den har været for varm, har du skiftet den ud - og det er følelsen af at være omsluttet af posen, som hun sandsynligvis mangler.

Når hun skifter fra et søvnstadie til et andet, så vil det hjælpe hende at hun føler sig omsluttet - det kan være af dine arme, det kan være af voksipose eller det kan være af et svøb. Og jeg tænker at du skal finde ud af, hvad der kan hjælpe din datter til at "holde sammen på sig selv", så hun fysisk har ro, når hun skal sove og så hun lettere kan komme videre i søvnen. Måske ville en sovepose uden ærmer hjælpe jer på sigt, fordi hun stadig vil føle sig omsluttet uden at den er så varm og samtidig vil du lige nu kunne holde hendes hænder og med fysisk kontakt hjælpe hende til ro.

Nogle gange kan en sut også hjælpe - det at sutte virker beroligende og det kan derfor nogle gange få hende videre i søvnen, hvis du giver hende sutten, når hun efter ca 40 minutter er ved at vågne op. Det kan være en idé at øve at hun også tager imod den om dagen og ikke kun om natten :)

Nogle gange hjælper det, hvis du kan stå ved siden af hende og have dine hænder på hendes krop. Det at hun kan mærke dig og du kan "vippe" hende lidt med hænder og nærhed ...


Annonce

... kan gøre at du på den måde kan lulle hende lidt videre ind i søvnen. Det er her jeg tænker at en mere "åben sovepose" måske ville kunne kombineres.

Det kan også være en god idé at bruge voksiposen, som du allerede har investeret i - sommerdynen er fin og hun skal naturligvis klædes på efter vind og vejr og måske have mindre tøj på end hun har nu .. Men du kan også gøre det, at du putter hende i voksiposen og lader hende falde i søvn og sove i den og når hun har passeret det søvnstadieskift, som hun har svært ved at komme igennem, når hun f.eks. har sove en times tid, så kan du løsne lidt i posen og sikre at hun ikke ligger og får det for varmt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så kan det også være at du skal til at putte hende en lille smule senere end du plejer, at du måske luller hende for meget i søvn når hun gaber - for hun har også en alder nu, hvor hun ikke nødvendigvis gaber fordi hun er træt, men godt kan gabe, fordi hun keder sig og derfor har brug for at du hjælper hende med at være aktiv. Hun er ikke længere et spædbarn, men er ved at være en lille baby og det er vigtigt at du hjælper hende med at have gode vågne aktive perioder og så hjælper hende med at koble fra, når hun så har sine soveperioder. Døgnet skal altså nu inddeles lidt mere i vågne periode og i perioder hvor hun sover, så hun ikke begynder at slatsove lidt hele dagen igennem. Tit sker det at når hun powernapper lidt her og lidt der, så bliver hun naturligt hurtigere træt og så kan I hurtigt komme ind i en rytme, hvor hun slatsover lidt hele dagen igennem...

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce