Annonce

Annonce

Svar: Opstartstidspunkt og sygdom


8. maj 2013

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - og hvor er det dejligt at I overvejer om I skal have et 3. barn :)

Jeg kender ikke til at der er lavet undersøgelser omkring den årstid børn fødes på og antallet af sygedage, så om man kan tale om en sammenhæng her, tør jeg desværre ikke sige. Det er dog rigtigt at det især er i efterårs- og vintermånederne at sygdommene florerer og man kan derfor godt forestille sig, at børn lettere bliver syge, hvis de starter institution i efterår og vintermåneder.

Generelt bliver børn dog ofte mere syge i forbindelse med store skift i deres liv, det kan være hvis barnet f.eks. skal starte i dagpleje eller vuggestue, hvis I flytter osv. Simpelthen fordi det at flytte eller skifte dagsrutiner i sig selv er en stresspåvirkning for et lille barn og på sigt vil stress i kroppen sætte immunforsvaret lidt "på baghjul". Dertil kommer, at når barnet begynder at komme mere uden for hjemmets fire vægge, så bliver barnet naturligt påvirket af mange forskellige bakterier og vira - og alt sammen noget som barnets immunforsvar ikke har mødt før, hvorfor barnet igen lettere bliver syg. Derfor oplever mange at netop institutionsstart medfører sygedage.

Det spiller dog også ind, hvor gammelt barnet er og så vil det sandsynligvis også spille ind, hvorvidt barnet er første barn eller om barnet har ældre søskende. Er der tale om et ...


Annonce

... enebarn, så vil bombardementet af vira og bakterier godt kunne virke større, når barnet kommer ud, end hvis barnet har ældre søskende, der "slæber sygdom med hjem". Man kan altså godt forestille sig at et barn med større søskende vil kunne blive mere syg imens barnet stadig er hjemme, fordi det lille barn naturligt udsættes for smitte fra de ældre søskende ...

Hygiejne, om barnet udsættes for rygning osv. spiller naturligt også ind på barnets immunforsvar og evne til at stå imod sygdom - der er mange faktorer som gør sig gældende.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er naturligvis rigtig dejligt, hvis man kan planlægge at få et barn på det tidspunkt af året, hvor man synes det passer bedst ind i familie, hverdag osv. Men for de fleste er det ikke muligt at planlægge sig ud af dette - og slet ikke at planlægge sig ud af sygdom. Jeg tænker at det er rigtig dejligt at få et barn, - uanset om det er en forårs-, sommer-, efterår- eller vinterbaby :) Der er både fordele og ulemper ved at få børn på alle årstider. I skal naturligvis gøre som I synes vil være bedst og det lyder rigtig fint at forsøge i efteråret og så håbe på et forårs eller sommerbarn - og viser det sig så at tage længere tid at blive gravid end du håbede på og I ender med at få en lille julebaby - så er det også rigtig dejligt at få en baby i december :)

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge lidt med på sidelinjen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce