Brev:
Sover kun kort eftermiddag

Kære Helen.
Nu har jeg brug for din hjælp igen.
Det drejer sig om min datter, P, på 7,5 måned. Hun sover ikke særlig meget i løbet af dagen og kun meget lidt i løbet af eftermiddagen. Jeg har i den seneste måned skrevet hendes lure og nattesøvn ned og en typisk dag ser sådan ud:
5.30 vågner og ammes. Får tøj på og leger med far og storebror. Får grød og leger igen inden første lur.
8.30 ammes og puttes til første lur. Hun falder selv i søvn i barnevognen. Hun ligger og nulrer med en klud og det går rigtig nemt. Hun sover ml. 1 1/2 og 2 timer
10 grød eller mos. Aktiviteter (mødregruppe, rytmik, bad - hvad der nu er den dag).
12 begynder at vise træthedstegn (gnider sig i øjnene/ gaber). Hun bliver ammet og lagt i barnevognen, men det tager ofte 30-45 min før hun falder i søvn og hun skal oftest vugges eller køres i søvn til sidst og er meget ked af det. Jeg har i en uges tid forsøgt at lægge hende en halv time senere, men mønstret er fuldstændig det samme. Hun er lang tid om at falde i søvn og ender med at være rigtig ked af det.
Hun sover MAX 45 min. Jeg har prøvet at gå med hende, for at få hende til at sove længere og stået klar til at vugge hende i søvn igen, men det lykkes ikke for mig.
13.30/14 får grød eller mos (er så små begyndt på små hapsere af bondebrød). Her fra er dagen rigtig svær. Hun bliver meget hurtigt pjevset og virker irritabel.
Jeg forsøger at putte hende til en lur mere, men det går næsten altid helt i hårdknude. Hun græder ulykkeligt, gnider sig i øjnene og er helt opkørt. Jeg prøver at gå med hende, men hun falder ikke i søvn.
Eftermiddagen er hård at komme igennem. Hun vil ikke ligge selv og er meget pylret. Hun bliver ammet en gang i løbet ...
... af eftermiddagen, oftest inden jeg prøver at putte.
17 aftensmad, grød eller mos.
18 får nattøj på og ammes og lægges i seng. Hun falder næsten altid selv i søvn. Nogle aftener er jeg inde hos hende 1-2 gange. Hun sover ca 18.30-19.
Hun vågner mellem en og fire gange i løbet af natten og ammes hver gang. Der er ikke noget bestemt mønster i hendes nattesøvn.
Hun er siden hun var to måneder faldet tidligt i søvn for natten (omkring kl. 19), men eftermiddagene er meget svære at få til at hænge sammen. Min mand arbejder sent og jeg er alene med begge børn indtil vi spiser aftensmad. Det er meget svært at være noget for min søn, at få lavet aftensmad osv. med P konstant på armen.
Jeg er også bekymret for, om hun får sovet nok. Hendes eftermiddag kan jo være meget lang nogle dage.
Jeg har tænkt på, om hun sov for længe om formiddagen og har nogle dage taget hende op efter 45 min. Det gav ikke bedre eller længere søvn resten af dagen.
Jeg er meget frustreret over vores eftermiddage, som er meget svære at få til at hænge sammen. Jeg er virkelig i tvivl om, om hun får sovet nok i løbet af dagen/døgnet.
Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få hende til at sove mere om eftermiddagen, eller om jeg overhovedet kan forvente det? Jeg har en fornemmelse af, at hun har brug for min en powernap mere sidst på dagen, men synes også det er synd, at hun bliver så ulykkelig hver gang.
Kan du mon hjælpe mig videre? Skal hendes dag struktureres anderledes, eller hvad kan jeg gøre? Jeg forsøger at følge hende og hendes tegn og det fungerer rigtig fint til første lur, ligesom hun også selv falder i søvn til natten, men de(n) øvrige lur(e) fungere det bare ikke.
Hilsen en frustreret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to