Brev:

Vil gemme alt

---

Hej Helen.

Vores dreng på godt 5 år vil gemme ALT, og spørger os 15 gange om dagen, om vi har smidt ting ud, - ting vi har lovet og lavet aftale med ham om at gemme.
Han samler ting til sig (pinde, fjer, skrald mv. i børnehaven) som han også vil gemme.

Han vil gemme kasser, han har fået LEGO i. Og spørger pludseligt om vi har gemt de kasser, han fik LEGO i til jul. Når han hører, at de er smidt ud græder han ret meget.
Har han lagt et tyggegummi, som han vil gemme, og vi kommer til at smide det ud, bliver han vildt ked af det, græder og roder i skraldespanden til han finder det. End ikke, at han kan få et nyt hjælper.

Han har altid været påpasselig omkring sine ting, og de aftaler man laver. Men det har virkelig taget til på det sidste. Han spørger som nævnt ret ofte, om vi har smidt hans gemte kasser mv. ud, og selvom at vi lige har sagt nej og forklaret, at vi har en aftale om, at vi gemmer det, spørger han igen. Han vender igen og igen tilbage til gange, hvor vi fx har smidt et stykke tyggegummi ud.

For ca 1-2 mdr. var han med mormor på lossepladsen, her havde de en stor pose affald med hjemme fra os. Min mor tømmer posens indhold, og vores søn ser, at vi har smidt LEGO kasser og gamle tegninger han har lavet ud! (Nogle ting var røget i posen ved en fejl - andet var meningen, men det var ikke meningen han skulle se det). Han bliver vildt ked af det, græder og skriger, og min mor fisker med møje og besvær det hele op igen.
Han har spurgt til situationen rigtig mange gange, og spørger gang på gang sin far, hvorfor han har smidt det ud. ...

---

---

...

Kan det stamme fra denne situation? Er det typisk for den alder? Eller er det tegn på noget andet, vi skal have undersøgt nærmere?

Faderen (der ellers er en meget opmærksom, kærlig og tålmodig far) er ved at gå ud at sit gode skind - og vi ved næsten ikke hvordan vi bedst hjælper ham. Vores søns bekymring går meget på faren, da han tror, at det var ham, der smed hans ting på lossepladsen.

Han er en følsom dreng, har et meget udviklet sprog og kan altid sætte ord på hans reaktioner.
Han siger, at han skal bruge 'skraldet' til at bygge huse til hans LEGO-mænd, og ved ofte hvad de ting han finder skal bruges til. Og hvis vi spørger til hvorfor han bliver så ked af det siger han, at han ikke kan lide, at vi smider noget ud, uden at spørge ham. Og han siger, at det har vi jo også en aftale om. I fredstid, kan vi godt lave aftaler om, at han gemmer de og de kasser, men at vi så ikke kan gemme mere. Finder han noget siger han: 'det her vil jeg gerne gemme, men jeg ved jo ikke om far synes vi skal gemme mere skrald og ragelse'.

Ind i mellem bliver faderen så frustreret over det, at han skælder noget ud - ofte for at få ham til at stoppe med at græde/skrige.
Vi har altid talt og forklaret meget - måske for meget?? Er han for vandt til klare aftaler, at han ikke har lært at håndtere noget uforudset??

Han har måske lidt en hård tid i børnehaven pt, og kommer af og til hjem og siger, at han ikke må være med/at dem han gerne vil være venner med driller og siger, at han ikke må være med. Kan det spille ind?

Med venlig hilsen
Den bekymrede mor.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---