Svar: Aftensmad og tiltagende kræsen
Kære M og M
Tak for jeres brev :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer.
For det første vil rigtig mange børn omkring 1.5 års alderen begynde at spise langt mere selektivt - de putter ikke alt i munden og det er ofte mere interessant at lege med maden, at studere jeres reaktion osv. end det er at spise. Dertil kommer at rigtig mange børn i denne alder er trætte sidst på dagen. De bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt hele dagen igennem og de har rigtig svært ved at overskue aftensmaden, fordi de er trætte på det tidspunkt. De har ofte også behov for at sidde lidt på skødet, brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed og at de kan nogle gange være rigtig svært at få barnet til at sidde på den høje stol og koncentrere sig om aftensmaden og det at spise.
Det kan nogle gange hjælpe, hvis barnet har en stol, som det selv kan klatre op på, så barnet føler at det har "lidt mere styr" over spisesituationen. Det kan ofte også hjælpe, hvis barnet får lov til at holde mor eller far lidt i hånden, hvis man hjælper barnet med at spise og ikke kræver at barnet skal spise selv (selvom barnet godt kan), ligesom det kan hjælpe at lade barnet smage lidt fra forældrenes tallerken.
Det er naturligt at jeres dreng foretrække visse fødevarer fremfor andre - det er således helt naturligt at han spiser mest, hvis han får ting, som han særligt godt kan lide og det er generelt en god idé at I sørger for, at der er mindst en ting på tallerkenen, som han kan spise. Så kan han gå igang med at spise, når maden bliver serveret og får på den måde nogle gode rutiner omkring måltidet med på vejen - at man spiser, når ...
... man sidder på sin stol og at man spiser noget at det der serveres.
Det kan være en god idé at servere maden adskilt, evt i en tallerken med rum, så der ligger lidt forskellige fødevarer i hvert rum. Hvis han spiser flest pastaskruer, så giv ham det og når de så er spist og han beder om flere, så kan I f.eks. sige "du må gerne få flere pastaskruer, men du skal lige spise lidt frikadelle også" eller lignende - sådanne små krav må I gerne stille, hvor I jo samtidig anerkender at han spiser sin pasta og er glad for at spise. Men I skal ikke kræve at han spiser alt hvad der er på tallerkenen - det er okay at han den ene dag spiser mere pasta og næste dag spiser noget andet. Det der er vigtigt er at I søger for at han generelt hele dagen igennem og over flere dage i træk spiser lidt fra alle fødevaregrupper.
Og så skal I prøve at planlægge aftenmåltidet til tidligere, så der går længere tid imellem at han tilbydes aftensmad og godnatgrød. Det er helt okay at han får lidt grød inden sengetid, men der bør gå 1 time eller mere imellem at han tilbydes det ene og det andet - han har en alder nu hvor han naturligt bliver mere og mere bevidst og han vil godt kunne lukke munden for maden hvis han ved at der følger en grød efter som I hjælper ham med at spise og som glider let og ubesværet - netop fordi han jo også er træt, så er det dejligt at blive madet og grøden derfor ofte at foretrække fremforo familiemaden der kræver lidt mere af ham selv ...
Så aftensmad f.eks. kl 18, derefter i bad, som også giver et afbræk i måltidet og så en godnatgrød kl 19.30, hvorefter han så kommer i seng, ville være rigtig godt.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.