Annonce

Annonce

Svar: Riskiks og rismælk


16. maj 2013

Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Charlotte

Tak for dit brev :)

Fødevarestyrelsen har den 15. maj 2013 udsendt nye anbefalinger om risprodukter til børn. De skriver: "Ris kan fortsat indgå i en sund kost, men forældre til små børn bør variere grøden, så børnene ikke får f.eks. risgrød hver dag. Risdrik og riskiks bør alle børn derimod undgå".

Anbefalingen skyldes at ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen, der vurderes at være kræftfremkaldende ved et højt indtag. Og det betyder at hvis man gennem mange år spiser mad med uorganisk arsen, så er der en forøget risiko for kræft. Hos små børn skal man være særligt opmærksom, fordi de kan indtage ret meget i forhold til deres kropsvægt ...

Fødevarestyrelsen har allerede iværksat nye analyser af uorganisk arsen i risprodukter, der ikke er omfattet af de tidligere undersøgelser. Den nye undersøgelse omfatter bl.a. risbaserede morgenmadsprodukter, risnudler og andre risbaserede produkter samt flere analyser for ris og riskiks. Disse analyser ventes færdige i juli måned.

Sundhedstyrelsen skriver på deres hjemmeside i forbindelse med Fødevarestyrelsens nye vejledning om riskiks og rismælk:

"Der er i epidemiologiske undersøgelser fundet sammenhæng mellem udsættelse for uorganisk arsen og udvikling af kræft i lunger, blære og hud. Det skal bemærkes, at der ikke er fundet association til børnecancer.
Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men på grund af børns høje indtag af fødevarer i forhold til deres kropsvægt kan deres indtag blive højere end voksnes."

Både Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har de sidste mange år frarådet at man giver risdrik og andre alternativer til komælk. Sundhedsstyrelsen skriver i deres anbefalinger for spædbarnets ernæring fra 2005:

"Sojadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller ...


Annonce

... som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.

Sojadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Til børn med mælkeallergi anbefales det at man giver speciel modermælkserstatning som alternativ til komælk.

Som forældre træffer vi naturligt valg på vores børn vegne og vi vælger det, som vi mener er bedst - og nogle gange kommer der så ting frem, som vi ikke var klar over og andre gange træffer vi valg af forskellige årsager, trods anbefalinger osv. Og sådan er det nok at være forældre - det der er vigtigt er at vælge velovervejet og så leve med de valg vi træffer undervejs. Du kan ikke ændre på de valg der er truffet, du kan ikke gøre ting om, men du kan gøre det du nu kan gøre og så er det sådan :)

Nu har jeg jo fulgt jer og jeres familie gennem flere år og der er ingen tvivl om at I som forældre gør jer rigtig mange gode overvejelser og gør det rigtig godt. I er gode forældre! :)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre ....

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce