Svar: Blomsterne og bierne.
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at Carolina er begyndt at spørge ind til, hvordan babyer kommer ind i maven, og jeg synes det er helt relevant at du taler lidt med hende om dette. Naturligvis vil snakken nu være anderledes end den snak I skal have, når hun bliver ældre, går i puberteten osv. men det er rigtig fint at hun spørger, og jeg synes hun skal have svar.
Jeg synes det er vigtigt at være ærlig. Nogle børn får at vide at babyen kommer ind i maven, når man kysser - og det er jo ikke rigtigt, der skal trods alt lidt mere til og jeg kan personligt bedst lide at man er ærlig, men tilpasser sine svar til barnets alder...
Du kan f.eks. fortælle hende at der inde i en mor er nogle små bitte æg og der inde i en far er noget der hedder sædceller, der ligner haletusser. Og når man gerne vil have en baby, så kommer faren tissemanden ind i morens tissekone og æg og sædceller smelter sammen og bliver til en baby, der så vokser inde i maven ...
Både de ældste børn i børnehaven og også børnene i skolen vil bruge forskellige ord og jeres datter vil høre mange ting. Det kan være ord som "bolle", "pik", "kusse" osv. og nogle gange kan det være en god idé at fortælle hende, at ting kan have mange navne, at nogle ...
... navne er pænere end andre navne, og hvad I kalder det hjemme hos jer. Du kan også spørge hende, om hun har hørt de andre børn tale om babyer og hvordan de bliver til og hvad de har sagt - måske har hun hørt noget og ved ikke, hvad hun skal tro på og derfor spørger hun dig. Nogle gange kan det være en god idé at tage udgangspunkt i det hun har hørt, f.eks. sige "det er rigtigt, det er faktisk sådan at ...." eller "sådan er der nogen der siger, jeg vil helst bruge ordet ..." eller lignende.
Og så er det også altid en rigtig god idé at læse bøger om emnet - det kan faktisk for mange forældre være lettere at læse en historie højt og have den at holde sig til. Det kunne f.eks. være:
"Da Emma blev Emma - og hvordan det gik til" af Kirsten Raagaard og Peter Gotthardt. Eller det kan være "Er det her der bliver bollet?" af Maise Njor.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og tænker at snakken jo naturligt vil udvikle sig de næste mange år. På et tidspunkt skal hun også lære om menstruation, pubertet, prævention osv. og det hele starter stille og roligt nu, hvor hun naturligt spørger ind til hvordan det hele begynder - selvom det er svært at tale om, så er det super godt hun spørger dig. Det er en tillidserklæring :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

