Svar: Nappe og bide
Kære Rikke
Når så lille en dreng som jeres begynder at bide, så sker det ofte i forbindelse med at I sidder og putter, leger og har det hyggeligt sammen. Du krammer ham, kysser ham, kærtegner ham og han forsøger at gengælde dette. Han er dog stadig så lille, at han ikke kan styre sine bevægelser og sine kærtegn og det der er ment som et kys bliver derfor let til et bid - så bedst som I sidder og krammer og har det dejligt, så får du et tandsæt i kinden, skulderen eller låret .. Man kan sige at det er en slags "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig-kærtegn", der kammer over :)
Børn kan dog også bide, hvis de føler sig presset og ofte sker det, fordi de mangler ord. Jeres dreng er stadig så lille at han ikke med ord kan sige fra, så når han oplever at nogle af de andre børn tager legetøj fra ham, skubber til ham eller lignende, så siger han fra ved at bide.
Det bedste I kan gøre er at forsøge at forhindre at det sker - det er vigtigt ikke at skælde ham ud, for det kan forstærke problematikken. Det er langt bedre, hvis I kan arbejde på at få det stoppet, så han ikke forløber sig. Det gælder både, når I sidder og kysser og krammer og han kommer til at bide jer - det er vigtigt at du stopper ham, før han når at sætte tænderne i dig. Det samme gælder, når han er sammen med andre børn, så er det vigtigt at lægge mærke til, hvad der sker og gribe ind og løse evt. konflikter før ...
... han forløber sig. Det vil sige, at hvis det sker fordi det andet barn tager legetøjet fra ham, skubber til ham, hiver fat i ham, for selv at holde balancen eller lignende, hvor jeres dreng ikke forstår, hvad der sker og derfor måske får lyst til at bide - ja så er det vigtigt at I eller dagplejer griber ind før han forløber sig og hjælper børnene med at finde ud af det.
Og det samme gælder altså når han napper i huden - han forstår ikke at det gør ondt og ikke er rart. Men han kan ikke finde ud af at kærtegne og styre sine bevægelser, så det er noget dejligt han gør for den anden - han er alt for lille til at kunne finde ud af dette. I kan prøve at vise ham, hvad der er dejligt "ae-ae" og vise ham hvordan man ae´er andre, ligesom I skal give ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Jeg ved at jeres dreng har haft brug for lidt ekstra motorisk træning og måske er han nu mere igang med at bruge sig selv motorisk - det er naturligvis rigtig dejligt, men det betyder måske at han ikke får helt samme fysiske kontakt og nærhed, som tidligere - han sidder ikke længere helt så meget på skødet. Men det er vigtigt at I sørger for at han stadig får nærheden og bliver krammet, holdt om, kærtegnet osv. Det er også med til at han lærer at fornemme sin egen krops grænser og stille og roligt lærer, hvad der er dejligt og mindre rart og hvad andres grænser så er ...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

