Annonce

Annonce

Svar: Vil ammes konstant


19. maj 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Du giver mig en meget vigtig oplysning - at du ammer med brikker. Ammebrik kan være løsningen for nogle og er det som gør at amningen fungerer, men sådan er det ikke for alle ...

Det er sådan at mælken du producerer består af flere dele - den første del af mælken er meget vandholdig og slukker tørsten. Hvis man malker ud, så kan man se at mælken er lidt gennemsigtig i det, den ligner lidt skummetmælk i konsistensen. Det er rigtig praktisk med den vandholdige mælk, fordi det giver barnet mulighed for at die kortvarigt en gang imellem og få slukket sin tørst.

Den næste del af mælken er den egentlige mad. Den ligner letmælk, hvis man malker den ud, altså en lidt mere hvid mælk. Og den sidste del af mælken er en fed mælk, det man kalder for "fløden". Når man malker ud, så kan man se at fløden lægger sig øverst i flasken.

Man kan ikke sætte tid på amning, men det er vigtigt at barnet dier længe nok på brystet til at få den fede mælk med ud. Nogle børn dier hurtigt og effektivt og hvis mor samtidig har en hurtig nedløbsrefleks, så mælken flyder meget let, så vil nogle børn godt kunne "tømme" et bryst på måske 10 minutter. De fleste børn vil bruge måske mellem 20-40 minutter på at "tømme" et bryst og det er helt normalt.

For at kunne stimulere og tømme brystet bedst muligt, så skal barnet have rigtig fat. Det er vigtigt at barnet svøber omkring brystet og kan malke med sin tunge på brystet. Det kan her være en rigtig god idé at amme med forskellige ammestillinger, fordi barnet stimulerer og tømmer brystet forskelligt alt efter, hvordan det er lagt til.

Når man bruger ammebrik, så er der altid en risiko for at barnet ikke kan stimulere og tømme brystet helt - nogle børn kan, men ikke alle - og derfor anbefales det at man forsøger at lægge barnet til brystet uden brik. Man kan godt starte med at amme med brikken, men når barnet så har diet og nedløbsrefleksen sat igang og brystvorten hevet frem, så vil det være ...


Annonce

... en god idé at få fjernet brikken og få barnet lagt direkte til brystet - netop for at få stimuleret og tømt tilstrækkeligt.

Det er sådan, at hvis barnet dier kortvarigt og hyppigt, så vil der være en risiko for at barnet får lidt for meget af den vandholdige mælk i maven - det betyder ofte at barnet får mavekneb og sover kortvarigt og dier kortvarigt igen og igen. Det er derfor godt, hvis barnet kan die i længere tid, fordi barnet så får den mere mættende mælk ned i maven og dermed også sover bedre og tager bedre på ...

At jeres dreng dier meget hyppigt og sover uroligt, virker til at have mavekneb osv. kan altså godt hænge sammen med at du ammer ham med brik og at du skal prøve at arbejde på at amme uden brikken ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og så spørger du til modermælkserstatning og det er naturligvis også en mulighed. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorfor du ammer med brik og hvor meget du har kæmpet for amning, ej heller hvor meget amningen betyder for dig ... For nogle kvinder er det en stor sorg ikke at kunne amme og jeg vil naturligvis gerne støtte dig i at amme, men har også den holdning, at det ikke skal være amning for enhver pris. Så hvis du er der, hvor du tænker at det kunne være rigtig dejligt at give din dreng en flaske, så synes jeg det er helt okay.

Du kan vælge at malke ud, så han får din mælk på flaske. Du kan også vælge at give ham modermælkserstatning. Hvis du vælger at give ham erstatning, så bør du give ham specielerstatning der købes på apoteket, hvis han er disponeret for allergi. Det er han, hvis du eller hans far har eller har haft astma, høfeber, fødevareallergi eller børneeksem. Hvis I ikke har noget af dette, så kan han få helt almindelig modermælkserstatning som I kan købe i supermarkedet.

Der er fordele og ulemper ved alt og som sagt ved jeg ikke, hvad du gerne vil - men jeg vil gerne støtte dig i det du nu vælger og vil naturligt gerne fortælle lidt mere om både amning og flaske efter dit behov. Men jeg håber du kan bruge disse overvejelser lidt videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce