Svar: Søvn - sidde hos hende, dårlig vane?
Kære D og M
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Det er rigtigt at jeres datter er rigtig godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt og det påvirker hendes søvn. Hun har rigtig svært ved at koble fra overfor dagen og alle dagens oplevelser, og hun har også rigtig svært ved at finde fysisk ro i kroppen, når hun skal sove. Det er svært at ligge stille, hun har en motorisk rastløshed og derfor ofte behov for at bruge sig selv motorisk lige før søvn.
Og når hun så endelig sover, så vil hun ofte også sove uroligt. Hun kan klynke og smågræde i søvne, hun kan ligge sig op i kravlestilling og rokke frem og tilbage, hun kan også grine og pludre i søvne - alt sammen fordi hun lige nu også drømmer rigtig meget og bearbejder dagens oplevelser, når hun sover, ligesom hun også øver sig motorisk under søvn og ikke kun, når hun er vågen.
Det er helt naturligt at børn har brug for at vi sidder hos dem, når de skal sove og det er langt bedre at sidde hos hende i 10 minutter og hun så lægger sig til at sove på en tryg og rar måde og forbinder det at skulle sove med noget dejligt - end at gå fra hende og det at sove så er forbundet med gråd og utryghed.
Det er aldrig en dårlig vane at give sit barn tryghed og hjælpe sit barn med at overgive sig til søvnen på en tryg måde. Og de fleste børn vil nyde sengetiden, hvis de ved at vi der prioriterer at være hos dem. Lige nu har jeres datter brug for en beroligende hånd og brug for at se jer, så hun ikke føler sig forladt og alene, når hun skal sove. Hun er stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til at I er i stuen - når hun ikke kan se ...
... jer, så føler hun sig forladt og alene. Når hun bliver 12-18 måneder gammel, så vil hun begynde at nye en godnathistorie, nyde at I taler lidt om dagen og alle oplevelserne og hjælper hende af med lidt af det tankemylder hun har. Når hun bliver 2-3 år og måske får en lillebror eller lillesøster, så vil det være rigtig dejligt at I sidder hos hende og prioriterer tiden hos hende - det vil være det eneste tidspunkt på døgnet, hvor hun kan have jer for sig selv og det vil hun naturligt have behov for ... Og når hun starter i skole, så er tiden ved sengekanten vigtig, for det er der hun lukker op for posen med bekymringer.
Hvis man prioriterer at sidde hos barnet, så får man rigtig mange ting igen. Hvis børn bliver drillet, udsat for mobning eller af andre årsager ikke trives, så er det ofte om aftenen, når de skal lægge sig til at sove, at de fortæller at de har det skidt. Det er når de skal sige farvel til dagen og skal indstille sig på en ny dag, at de mærker at det "gør ondt i maven" og de ikke har lyst til den nye dag og hvad den bringer - og er man der, sidder man 10-15 minutter på sengekanten, så får man et ret godt indblik i, hvordan ens barn har det ...
Og ja - så er der naturligvis også situationer, hvor det bliver mere hyggeligt og leg end egentligt behov for at man er der og naturligvis kan man stille nogle krav og skabe nogle regler i takt med at barnet bliver ældre. Men som udgangspunkt, så er det at I lige nu bruger 5 minutter på at lillepigen sover og hun falder i søvn stille og roligt rigtig godt givet ud :)
Håber I kan bruge disse overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

