Brev:

Falde i søvn i egen seng

---

Kære Helen,

Ja så har jeg brug for lidt råd igen. Vi er i den (selvforskyldte) situation at vi har en 1 årig datter, der ikke kan falde i søvn selv og aldrig har kunnet det.

Jeg stoppede helt med at amme, da hun var omkring 11 måneder og det har været 100% problemfrit og hun har aldrig siden efterspurgt det.

Hun er stadig en meget aktiv og glad lille bølle og er rigtig godt med i hendes udvikling. Hun tog sine første selvstændige skridt 9 måneder gammel og har kunnet gå hele lejligheden rundt 10 ½ måned gammel, hun kan ca. 10 ord (nogle på dansk, nogle på engelsk) og er i det hele taget rigtig god til at kommunikere hendes behov.

Hun har et stort aktivitets behov og er meget nysgerrig af natur. Hun er konstant i bevægelse og lige p.t er det sjoveste hun ved at få fat i noget hun ikke må tage, vise mig det, griner så over hele hovedet og stikker af og hviner selvfølgelig af fryd, når jeg får fat i hende.

I starten da hun lærte at gå synes jeg at hun fik lidt ekstra separations angst og var især bange for mænd. Det er dog taget af og nu går hun gladelig ud af mit og hendes fars synsfelt for at udforske haven og de andre rum i lejligheden.

Hendes hurtige udvikling og hendes store aktivitets niveau taget i betragtning har jeg altid udskudt at lære hende at falde i søvn selv og har villet skubbe det til en periode, hvor hun måske ville have mindre brug for mig eller hendes far til at finde ro. Det er så bare aldrig sket og jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal lære hende det nu.

Indtil hun var omkring 8 måneder gammel blev hun ammet i søvn, jeg stoppede med at amme ...

---

---

... aften og nat omkring de 8 måneder. Det hjalp gevaldigt på hendes søvn (inden da vågnede hun mellem 5 og 10 gange om natten og skulle ammes for at sove videre).

Amningen blev så erstattet af vugning i arme og hun blev lagt i sin seng, når hun var faldet i søvn. Hun vågner sjældent om natten, men hvis hun gør, er det samme historie, med at gå rundt med hende til hun falder i søvn og så lægge hende i seng derefter.

Jeg har godt været klar over at det ikke har været optimale søvnassociationer, og har ofet dunket mig selv i hovedet med det, men har simpelthen ikke haft andre værktøjer til at få ro i hendes lille hoved og krop.

Når vi en sjælden gang putter hende i sengen står hun op i løbet af 2 sekunder og forstår slet ikke hvad hun laver i den seng. Hvis vi så tilmed går, bliver hun helt ulykkelig. Hun har ingen problemer med at være i hendes seng ellers og når hun vågner fra lure og om morgenen leger hun altid et par minutter i sengen før hun ”kalder” på os.

Rent praktisk har jeg ingen problemer med at hjælpe hende til at falde i søvn, og derefter putte hende i seng og er generelt ikke fortaler for at skabe problemer, hvor der ingen er, men diskuterer det meget ofte med mig selv og har brug for et par andre øjne på vores situation.

Så Helen;
Hvad er argumenterne for at lære hende at falde i søvn selv?

Og er der mon gode argumenter for at fortsætte som det er nu?

Hvis det er en god idé at gå i gang med projekt falde i søvn selv
hvordan søren griber vi det så an?

(Skal måske lige uddybe at når jeg skriver falde i søvn selv, mener jeg at falde i søvn i egen seng)

Hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---