Annonce

Annonce

Svar: Vil KUN have bryst - og barslen er ved at slutte


21. maj 2013

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Andreas forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.

Det er rigtig godt at I nu følges af lægen og får en vurdering af hvorvidt jeres datter kan have allergi, så I kan tage de hensyn, der evt. skal tages i den forbindelse. Det kan dog også være at hun reagerer med rødme og knopper omkring munden, fordi hun reagerer på noget af den syre der kan være i maden - det kaldes kontaktallergi, men har ikke noget med allergi at gøre og det ses hos de fleste børn...

Det er rigtig godt at jeres datter er glad for at sidde med lidt mad i hånden og gumle på - det kan være rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt blomkål, broccoli, en brødskorpe, bløde frugtbåde eller lignende. Og det vil være rigtig godt at I starter hvert måltid med at sætte hende i den høje stol og give hende mad i hånden, som hun kan sidde og gumle på. Og så følger I efter med grød eller mos, som I hjælper hende med at spise med ske.

Det at sidde med noget i hånden, starte med at sidde og gumle, sutte, opbløde med spyt osv. vil styrke hende mundmotorisk. Det vil også give hende en idé om at det er spisetid nu og hun forberedes således på, hvad der nu skal ske - og på en rar måde, så hun ikke oplever det at skulle sidde i sin stol med noget, som ikke er rart. Så titl hvert måltid skal I altså starte med lidt i hånden og derefter følge efter med lidt på en ske.

Når I giver hende skemaden så er det vigtigt at I ikke lægger bånd på jer selv, men lader hende spejle sig i den der giver hende maden og i det I gør. Det er vigtigt at hun sidder i den høje stol og at en af jer sidder foran hende. Hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden og fang hendes øjenkontakt. I skal verbalisere positivt omkring det at spise og bruge jeres mimik og jeres lyde: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - Du skal åbne din egen mund, så hun også åbner sin mund, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan skal I blive ved i en lind strøm og netop, når I siger mam-mam, så åbner I naturligt munden.

Når hun bliver forstyrret af et eller andet, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Derudover er det meget vigtigt at I nu giver hende mad efter en helt fast plan dagen igennem. Det er vigtigt at I giver hende mad på faste tidspunkter, fordi det er med til at påvirke hendes indre ur, så hun begynder at føle sig sulten, når maden serveres. Hun skal føle sig parat til at spise, når det er spisetid og her hjælper de faste tider.

Det er også vigtigt at mængden af mælk skæres ned, så hun nu kun ammes 4 gange i døgnet. Og det er her meget vigtigt at I ikke tilbyder hende mælk eller bryst fordi hun ikke har spist og "et eller andet skal hun jo have". Hun får lige nu ret mange amninger og dermed en stor mængde mælk og det fjerner naturligt hendes lyst til skemaden. De fire ...


Annonce

... amninger skal ligge fordelt over hele døgnet, - tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften - men derudover skal hun ikke ammes, men skal tilbydes rigtig mad.

Hvis I vil give hende flaske og forsøge med denne, så kan hun få flaske inden middagsluren, fordi det også vil hjælpe far, når han skal overtage barslen - men de andre gange kan hun tilbydes brystet, så hun stadig får mælk/væske og den nærhed og ro, som hun naturligt også behøver.

Det er ikke et spørgsmål om at hun "skal sulte" - det er vigtigt at I tilbyder hende mange små måltider hele dagen igennem. Sammen med skemaden skal hun have vand af kop og I skal ikke fokusere på hvor meget skemad hun spiser. Hvis det kun er 2 skefulde, så er det okay - lige nu er det rytmen, som er vigtig og at hun begynder at indtag lidt skemad.

En dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Bløde frugtbåde i hånden og I følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Bløde frugtbåde i hånden og I giver hende lidt frugtmos af en ske, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at blive ammet først.

Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og I følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Amme eller flaske og puttes til middagslur kl ca 13 og i må gerne gå med hende, for at holde hende sovende.

Eftermiddag 15.30: Bløde frugtbåde i hånden og I følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes IKKE om eftermiddagen - måske powernapper hun, måske springes powernappen over.

Aften 17.30-18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og I følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller frost, det kan også være med udgangspunkt i jeres mad - f.eks. boller i karry, rødspætte med ris, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen, kødsovs eller lignende - mad der smager af noget. Vand af kop. Og efterfølgende må hun stadig gerne sidde med ved bordet, få lidt kogte grøntsager eller lignende i hånden imens I voksne spiser, så hun er med og oplever det at spise som noget hyggeligt og fælles.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller tilbydes flaske mere eller mindre i søvne og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Det gør ikke noget, hvis jeres datter kun vil brystet og ikke lærer at tage imod en flaske - når hun bliver 8 måneder vil det være fint med 3 amninger i døgnet og det behov kan godt dækkes, selvom mor ikke er hjemme. Det er vigtigt at I ikke giver hende ekstra mælk ud over de amninger hun får nu, men i stedet arbejder på at få mængden af mælk/antallet af amninger skruet ned, og få indført skemad til faste tidspunkter, så hun stille og roligt vænner sig til at spise rigtig mad - også selvom det måske kun er to små skefulde der glider ned til at starte med.

Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen hjælper jer videre - I min bog "Helens bog om børn og mad" kan I bla. finde opskrifter på retter, som hele familien kan spise :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce