Brev:
Mad til dreng 8 måneder

Hej Helen.
Tak for en brugbar brevkasse! Nu blev det min tur til at spørge dig.
Jeg har en dreng, der bliver 8 måneder om en uge. Jeg har problemer med at få ham til at spise. Det kommer og går rigtig meget med hvor meget han vil spise, men nu er vi inde i to ugers tid, hvor han kun spiser et par skefulde ved hvert måltid. Det er virkelig ikke meget han får indenbords.
Op til perioden havde han lidt feber og var småsyg, så det var en okay grund til ikke at have så stor appetit, men det fortsætter bare.
Han får lov at sidde med mad i hånden og føle sig frem, men det er ikke så meget han selv får kørt ind i munden. Jeg supplerer med grød, mos, rugbrødshapser, vores mad osv. (Følger diverse råd og opskrifter fra din bog), men han vil bare ikke åbne munden når skeen nærmer sig. Hvis jeg giver ham lidt med fingrene smager han oftest tre gange og så lukker han i.
Nogle gange hvis der lige bliver presset et par skefulde ind går det ligesom op for ham at han er sulten og gerne vil have og så åbner han og spiser lidt. Oftest er munden bare helt lukket. Så prøver jeg nogengange at lokke med lidt banan eller lign. hvor jeg så kan 'snyde' nogle skefuld mad ind, men det er bare ikke holdbart. Det skal være ham selv der bevidst lukker op for maden.
Han får fire flasker i døgnet (morgen, før middagslur, aften før putning, og i løbet af natten), så skulle ikke mene, at det er det som tager ans appetit. Det svinger hvor meget han tager af sin flaske. Alt fra 110 til 200. Vil tro hans indtag i gennemsnit ligger på 600 ml i døgnet, så er jo ikke fordi det er meget.
Vi prøver at følge din dagsrytme fra bog mht. antal måltider og lure. Nogle gange får han en tredje lur, fordi han nogen dage står op kl. 5, og så hurtigt er træt til sin formiddagslur.
Han er glad nok ...
... og generel nem, er blevet en smule mere pylret end da han var mindre, men svært at sige om det skyldes manglende mad eller bare han er ved at udvikle mere personlighed og vil have vores opmærksomhed.
Så mine spørgsmål mht. mad er:
Får han for lidt/for meget mælk?
Hvordan får vi ham til at spise? Han er interesseret i mad, og jeg prøver at slappe så meget af i, at han ikke spiser meget, skabe god stemning, lader ham svine osv, men det er hårdt, når man ved han får langt fra hvad han bør i følge anbefalingerne.
Kan det skyldes tænder? Han har lige fået 4 tænder i overmunden i løbet af 4 uger, og kan se på gummerne, at hjørnetænderne er på vej. Hvor længe kan de små pus være generet af tænder?
Bør vi tage til lægen for at sikre os at der ikke er noget sygdom, eller er det bare at være pylret?
Han skal starte i vuggestue d. 1, så vil bare gerne have ham til at spise. Han har jo brug for næring til at udvikle sig. Skal vi bare blive ved med at tilbyde ham mad og mere og mere af vores mad og lade ham udforske maden og så stole på han får næringsstoffer nok og acceptere at han ikke vil spise meget, eller skal vi presse mere på. Vil bare gerne nøjes med gode madoplevelser.
Pyha en lang smøre. Håber det giver lidt mening.
Har du egentlig nogen forslag til madpakke når han starter i institution? De har desværre ikke madordning.
Håber du kan give lidt svar og ro i sindet hos mig. Vil virkelig gerne have ham til at spise noget mere, så jeg er sikker på han får det han har brug for til at udvikle sig.
Hans appetit har aldrig været vildt stor, men bekymrende at han næsten ikke indtager noget nu. Han har fået ske mad siden han var 5 måneder og det gik fint med at spise. Hans appetit svingede i løbet af dagen og i løbet af en uge, men ikke som nu.
Hilsen
Ida
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder