Brev:
Hvornår kan/skal man opdrage under et måltid?
Kære Helen
Så er der et spørgsmål til fra mig.
Min datter bliver 9 mdr om en uge. Hun har længe fået mad i hånden ved alle måltider for overhovedet at ville spise skemad. Hun er nu blevet rigtig god til at spise selv og vi kan stort set ikke få noget grød, mos i hende. Hun vil tygge og helst selv putte maden i munden. Altså lige undtagen de lækre søde ting som sveskemos :-)
Det siger jo sig selv at gulvet i en stor cirkel omkring hende er fyldt med mad, men det tager vi med. Men hvornår kan man, eller bør man forsøge at opdrage lidt på hvordan spisningen foregår? Der bliver helt klart lavet en masse "jeg smider på gulvet og mor samler op" leg. Hun rejser ...
... sig i stolen, vender sig næsten om (sidder i tripp trapp), klappet med fx kødbolle el tomat i hånden, eller alt bliver fejet af bordet. Jeg tænker det hele er meget normalt for hendes alder lige nu, men på et eller andet tidspunkt skal det vel stoppe? Og hvis man kan begynde at gøre noget nu, hvordan gør man det så uden det bliver en klagesang gennem et helt måltid :-) ?
Fordi hun har været lidt svær at få til at spise skemad har vi næsten altid givet hende meget forskelligt mad ved hver måltid i et forsøg på at få hende til at spise. I hvilken alder begynder børn at skulle spise det der bliver serveret? (inden for rimelighedens grænser).
Med venlig hilsen
Charlotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.