Svar: Spiser lidt, men ofte.
Kære lillepigens mor
Nu hvor jeres datter er blevet 5 måneder, så synes jeg I skal øge hende i antallet af måltider, så hun får skemad tre gange dagligt. Det vil være rigtig godt hvis I kan nøjes med at give hende 1/2 dl grød eller mos af gangen, så hun stadig har plads i maven til mælken, men det vil være fint med lidt mere skemad.
De tre måltider bør ligge morgen, frokost og aften og det vil være rigtig godt, hvis I nu kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og får mælk inden hun skal sove igen. Sammen med sin skemad skal hun have vand af kop og p å den måde får hun også slukket sin tørst. Der vil samtidig ofte gå 1-1½ time mellem skemaden og flasken - det giver plads til begge dele og mætter hende, så hun begynder at sove lidt længere lure og på den måde også strækker tiden imellem sine måltider.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: ½ dl. grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30
Frokost 11.30: ½ dl. grød eller grøntsagsmos - du kan variere lidt fra dag til dag - vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16-16.30: Flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: ½ dl. ...
... grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet kan variere efter hvor lang en 3. lur hun tager og hvor sent den ligger
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat: evt flaske. Nogle børn trives også med en rytme, hvor de får flaske kl 20, 02 og 06 og det er også helt okay :)
Det er super med de 900-1000 ml mme i døgnet og derudover vand af kop. Hendes behov for mme burde kunne dækkes ved 6 flasker i døgnet - måske 7, men ikke umiddelbart mere. Og Jeg håber at min plan for dagen, viser jer hvordan.
Og ja - hun må godt få lidt ekstra vand af kop, når hun f.eks. vågner af en lur, hvis hun virker lidt tørstig der, det er helt okay :) Du skriver "ofte vil hun heller ikke rigtig spise så meget grød; hvilket jo er helt naturligt eftersom hun ofte næsten lige har fået en flaske forinden" - men det er netop vigtigt at I nu arbejder på en rytme, hvor det er skemaden hun tilbydes først sammen med vand af kop - og mælken/flasken gives så som del af putningen.
Og problemet, som I oplever lige nu hvor hun "melder sig efter to timer" tænker jeg sandsynligvis vil ændre sig netop i takt med at I nu får indført et ekstra skemåltid og en rytme med skemad og vand, når hun vågner og mælk inden putning ...
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

