Annonce

Annonce

Svar: Ked af børnehave


21. maj 2013

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Helene

Tak for dit brev - åh, det gør så ondt i hjertet, når børnene tydeligvis ikke har det godt, så har vi forældre det heller ikke godt og det er noget skidt ...

Det første du må gøre er det, du nu har besluttet, at tage en snak med pædagogerne. Du er nødt til at være ærlig omkring hvad du oplever og hvad jeres datter giver udtryk for - sætte ord på hvor ked af det hun er, hvor grædende hun er, når du henter hende, hvor meget hun spørger om ikke hun kan være hjemme i stedet, og at hun faktisk selv siger "det er svært at være i børnehave" - det er helt naturligt at hun ikke kan sætte flere ord på, det er ret flot, at hun kan sige at "det er svært" og det er naturligvis vigtigt at anerkende dette.

Det er vigtigt at hun føler at du lytter til hende og du må gerne bekræfte "jeg ved godt det er svært, jeg savner også dig" eller lignende, og fortælle hende at du skynder dig hjem, så I kan være sammen igen eller hvad du nu kan sige, så hun atter er beroliget. Men hvis hun virkelig ikke kan lide at være der, så skal hun naturligvis ikke være der.

I første omgang synes jeg det er en god idé at du sammen med pædagogerne på stuen og lederen af børnehaven lægger en plan for, hvordan I kan få jeres datter gjort glad for at være der. Det skal naturligvis være et samarbejde og I skal tale om, hvad de kan og vil gøre i institutionen og hvad I kan gøre der hjemme, for at det kan blive godt.

Hun har gået der længe, men i vuggestue-afdelingen og hun er tryg ved vuggestuen og søger ofte vuggestuens legeplads, når de er ude. Prøv at gennemtænke, hvad forskellen er - er det fordi hun kender legepladsen og er tryg ved netop genkendeligheden og at hun skal have tid til at lære børnehaven at kende? Er det fordi nogle af de store børnehavebørn er efter hende og driller hende og hun i vuggestueafdelingen er den store og derfor kan være mere i fred? Er hun en forsigtig ...


Annonce

... pige der har svært ved at sige fra og skal hun have særlig støtte til dette? Er der nogle bestemte børn, som hun undgår og ikke bryder sig om? Der er masser af overvejelser og det er vigtigt at observere, hvad der sker i børnehaven og på legepladsen, og se om man kan finde en grund til, at hun ikke ønsker at være der - hvis man kender grunden, så er det også lettere at handle, det bliver lettere at hjælpe hende.

Og det er rigtig godt at I allerede er opmærksomme på at få skabt venskab mellem hende og flere af de andre børn, så hun ikke kun holder sig til den samme pige - det er naturligvis dejligt, at de to har hinanden, men det er også følsomt, når den pige så ikke er der ... Modsat, så skal de naturligvis også have lov til at lege sammen og være sammen, netop fordi de jo er glade for hinanden. Måske kan det være dejligere at være i børnehave, hvis der f.eks. laves en regel om at de to sidder ved siden af hinanden, når de spiser - så man bakker op om at det er okay at de to vil hinanden, netop fordi de også støtter hinanden :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Der er mange ting at drøfte med pædagogerne og det er vigtigt at lave en plan for, hvordan I sammen kan hjælpe jeres datter med at trives. Og det er første skridt - og hvis det så viser sig at I ikke kan samarbejde om det, hvis det I sætter i værk ikke virker og jeres datter stadig er ked af at være der og tydeligvis ikke trives, så synes jeg faktisk I skal flytte hende.

Inden I taler med hende om det, så vil det dog være en god idé at du undersøger mulighederne først - finder ud af, hvordan de andre institutioner i byen er, hvad de laver, taler med dem om, hvordan de det nye sted kan hjælpe jeres datter, hvis hun flyttes derhen og om det overhovedet er muligt at få en plads der ... I skal ikke tale med jeres datter om at flytte hende, før I ved præcis hvor hun skal hen i stedet.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce