Annonce

Annonce

Svar: Introducering af mad


22. maj 2013

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Allergi er arveligt og da begge I forældre har allergi, så er jeres datter i risiko for at udvikle allergi. Fødevareallergi ses hyppigere hos børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft behandlingskrævende allergi.

Amning forebygger især mælkeallergi og måske også andre fødevareallergier, men det kan ikke fjerne risikoen. Det anbefales at du ammer så længe som muligt og hvis du ikke kan amme eller vil supplere din amning med erstatning, så bør du bruge speciel modermælkserstatning de første fire måneder. Da jeres datter nu er 4 måneder, så kan hun altså godt få almindelige modermælkserstatning - du kan evt. vælge at købe NAN HA som har delvist hydrolycerede proteiner og hun kan også starte stille og roligt op med skemad. Når hun først er fire måneder gammel, så kan hun, selvom hun har risiko for at udvikle allergi, spise det samme som alle andre børn.

Jeres datter kan derfor starte med lidt glutenfri grød - det kan være majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød og hun kan også få lidt risgrød, men i forhold til de nye anbefalinger, så bør hun ikke få risgrød dagligt og det vil være en god idé, at du varierer mellem de forskellige grødtyper. Du kan købe færdige produkter eller du kan lave grøden selv.

Jeg anbefaler at man starter med grød om dagen og i første omgang få skefulde - man starter med smagsprøver. Når hun kan spise ca ½ dl. grød om dagen og det går godt, maven fungerer osv. så kan I begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen. Du kan altså f.eks. give grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen.

Tegn på at hun er parat til lidt skemad er at hun følger maden med øjnene, når du f.eks. spiser - det vil være rigtig fint, hvis hun ...


Annonce

... åbner munden bevidst, når du giver hende d-dråber på en ske. Det er også vigtigt at hun kan holde hovedet selv, at hun er begyndt at savle, at hun ikke har problemer med forstoppelse. Derudover vil det ofte være et tegn at hun søger brystet mere hyppigt - og i første omgang skal du lægge hende hyppigere til for at øge din mælkemængde og hendes mælkeindtag og hvis dette ikke er nok, så vil det ofte ofte være tegn på at hun har brug for noget mere og altså skemaden. Sammen med skemaden skal hun have vand af kop, så hun også lærer at drikke dette.

Det anbefales at man tidligst starter ved 4 måneder og ikke starter senere end 6 måneder, så der er hos jer stadig tid nok og hun kan sagtens begynde at vise mere interesse og virke mere parat i løbet af den næste måneds tid.

Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og mad", hvor I guides igennem de første smagsprøver til familiemad, hvor I kan finde opskrifter, dagplaner, slå fødevarer op osv.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre - får evt. en ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: Ammes

Sover dagens 3 lur

Aften: Her introduceres lidt grøntsagsmos og vand af kop, når grøden til frokost fungerer

Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes

Midt nat: Ammes

Jeg har ikke sat tider på dagsplanen, da jeg ved fra dine tidligere breve at hun lige nu sover lidt varieret, men jeg håber det giver lidt idé om, hvordan I kan arbejde videre og at det hjælper lidt videre på vej.

Fortsat held og lykke - og rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce