Annonce

Annonce

Svar: Amning - 2½ mdr.


22. maj 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Stine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Lad mig starte med at sige, at det er meget flot, at du trods sår, revner, ammebrik, 4 x brystbetændelse og også infektion og indlæggelse af lillepigen, stadig ammer og du vil stadig gerne amme ... Og der er naturligvis lidt overvejelser, som du kan gøre dig og du skal bestemt heller ikke opgive amningen, det er rigtig flot at du nu ammer fuldt - men når det er sagt, så er amning jo heller ikke for enhver pris og man er ikke en dårlig mor, fordi man til sidst vælger at give flaske.

Som jeg læser dit brev, så er die brystvorter helet nu og du har ikke længere problemer med sår og revner. Du har heller ikke brystbetændelse lige nu og der er således god mulighed for at få amningen til at fungere. Det er vigtigt at du ved, at de udfordringer du har haft, kan være med til at nedsætte din mælkemængde. Du skriver at du nu ammer 100 %, men at du oplever at hun ofte springer af brystet, virker lidt irriteret og ikke rigtig vil die mere - og måske handler det om at din mælkemængde skal sættes lidt op. Det gør du bedst ved at lægge hende hyppigt til. Det giver mere mælk at hun dier hver 2 time i stedet for hver 4 time.

Du kan derfor med fordel prøve at amme fra begge bryster mellem hver lur. Jeg vil foreslå at du forsøger at finde en rytme, hvor du ammer hende fra det ene bryst, når hun vågner, hjælper hende med at spise godt og effektivt der - evt. starter med at lægge hende til i den traditionelle stilling og når hun så slipper, så lader du hende bøvse og så lægger du hende til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. Det kan gøre at hun får "tømt" brystet bedre og samtidig kan du snyde hende lidt, så hun tror hun er lagt til modsatte bryst og derved dier igen. Herefter skal I så lege lidt, pludre osv. og så kan du skifte hende og inden hun så skal sove, så lægger du hende til modsatte ...


Annonce

... bryst, hvor hun så dier og derefter puttes til lur. Næste gang hun vågner, så starter du på det bryst, hvor hun stoppede sidst, lader hende die effektivt der, skifter hende og lægger til modsatte bryst hvorefter du så putter hende igen.

Ved at amme efter denne rytme, så kan du øge din mælkemængde og du kan samtidig sikre at hun får lidt ekstra mælk i maven, sikre at hun får både stimuleret og tømt brysterne bedst muligt og også sover bedre lure - som igen gør, at hun kan spise bedre og mere effektivt, når hun så vågner igen.

Hvis du oplever at din nedløbsrefleks er svær at få igang, så kan det være en idé at du får en syntocinonspray på recept hos jeres læge. Her skal du selv tage et pust i hvert næsebor inden du lægger hende til brystet og det gør at mælken flyder lettere til hende. Det kan gøre at hun er mere tålmodig ved brystet og dier bedre.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan også gøre det at du holder en lille 1-2ml sprøjte med mælk ved hendes mundvig, som du så drypper ind i munden, når du kan mærke at hun bliver lidt irriteret ved brystet. Det kan nogle gange gøre at hun tager fat og dier igen og har lidt tålmodighed til at blive ved med at spise.

Du må også meget gerne lægge dig ned og amme hende liggende i din seng om dagen - som du også gør om natten. Det kan gøre at hun bedre tager imod brystet om dagen. Du skal være opmærksom på om hun afviser brystet eller bliver irriteret på brystet, fordi du støtter hendes hoved med dine hænder. Det kan hun godt føle som et pres og det kan nogle gange gøre at hun bliver som en "flitsbue" ved brystet og skubber brystet væk. Prøv derfor at støtte hendes hoved i nakken og ikke ved baghovedet og prøv at lade din arm, ammepuden være støtte i stedet for din hånd - ligesom det at amme liggende kan hjælpe, fordi hun her ikke føler noget pres på sit hoved:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce