Brev:
Drømmetår?

Hej Helen
Dette er i virkeligheden et opfølgende spørgsmål til mit sidste spørgsmål :-)
Jeg har sat "projekt nedtrapning af amning" i gang. Du rådede mig til at lade flasken overtage puttesituationen og så bibeholde amningen omkring midnat, mens jeg skulle arbejde på at skære amningen kl. 4 væk ved at trække brystet til mig. Alle opvågninger indimellem skulle klares med kærtegn og hænder på krop.
Og det er gået rigtig godt. Der er sket flere gode ting. G er ikke længere så afhængig af brystet og dermed af mor, og det er både han og jeg glade for. Far er blevet en hel ny dimension i G's verden og det er rigtig dejligt for far, G og for storebror, som nu kan få lidt mere mor. Det er også blevet lettere for dagplejemor, far og alle andre der indimellem passer, at lægge G til lur eller om aftenen. Så dejligt dejligt at flasken nu er blevet putteritualet. Og det ovenikøbet uden de store indvendinger.
Førhen havde han også mange flere opvågninger hen over natten, men nu sover han bare. Og det er så her mit næste spørgsmål ...
... falder, for G sover nu, fra han bliver lagt kl. 19.30 og til kl. 4/4.30 stort set uden at vågne, eller med en enkelt lyd som kan klares med en hånd på hans mave og et "schyy, jeg er her". Så på sin vis har det været en stor succes at få alle de små opvågninger væk, men opvågningen kl 4/4.30 kan altså ikke klares med kærtegn og hvisken. Dér vil han have noget i sin mave, og det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tænker nu så bare, om jeg skulle prøve at give ham en drømmetår, dér kl. 23, hvor jeg som regel går i seng? Om det kunne gøre at han sov til morgenen, så vi ikke begge blev forstyrret kl. 4/4.30? Eller om jeg så vil forstyrre ham midnat i en for øvrigt god søvn. Hvad tænker du?
Når jeg gerne vil have det meget tidlige morgenmåltid væk, skyldes det dels at det kunne være rart at sove til kl. 6.30, hvor vi står op, og dels at jeg gerne vil stoppe helt med amning, fordi det gør ondt, og alternativt skal jeg op og lave flaske til ham, så det er en stor forstyrrelse.
Glæder mig til at høre dine tanker.
Med venlig hilsen
AH
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.