Brev:

Hvor bevidste er 2 årige?

---

Kære Helen

Så har jeg et spørgsmål om søvn igen.

Vores tvillinger er nu to år og jeg har endnu ikke fået en hel nats søvn.. Jeg er ved at være desperat. De har perioder hver i sær hvor de kan sove en hel nat, men aldrig samtidig. De sover på samme værelse og vi har ikke mulighed for at give dem hver deres værelse.

Vi har haft en lang periode hvor putte ritualet har fungeret super godt. Men nu sidder jeg igen og hører på at min datter græder sig i søvn. I nat var det min søn der vågnede efter at have sovet bare en time, og da vi havde været oppe hos ham 4 gange inden for et par timer, kom han ind i min seng. Der møflede han rundt til klokken 23. En gang forsøgte jeg at lægge ham ind i sin egen seng igen, men der skreg han og sagde "op op"..

Jeg er imod at børn skal græde sig i søvn, så jeg sidder nu med tårer i øjnene og hører på at min datter skriger af sine lungers fulde kraft. Men hvis jeg går op til hende skriger hun endnu højere og hvis jeg siger (som jeg plejer) "lille skat, jeg kan se du er træt, jeg forstår godt du ikke gider og sove, derfor er du sur, men mor ved du er træt og du skal sove nu" så skriger hun endnu vildere sparker og smider sig rundt i sengen.

Hvor bevidste er 2 årige.. Sidst jeg skrev til dig, fortalte jeg at hun var bange for fjernstyrede biler.. men forleden oplevede jeg at hun først skreg hysterisk da hun så sin brors bil.. men da jeg sagde "så leger vi bare med noget andet, men lod den stå" så gik hun hen og tog den fra gulvet, og gik ud på køkkenet med den og sagde med fagter at jeg skulle lægge den der hvor den plejer at ...

---

---

... ligge.. mistolker jeg det at hun er bange for ting!! Er hun faktisk bare meget bestemt og har brug for mere modstand? Er det fordi hun er så stor nu at vi skal til at opdrage mere?

Hvad kan vi i det hele taget forvente af en 2 årig? Jeg føler af og til at det er dem der overtager!! min mand og jeg er så trætte og vi er meget usikre på hvor "hårde" vi kan være over for dem!! Fx. griner min søn bare når jeg siger til ham at han ikke må smide med gaflen ved bordet, og forleden var det ved at blive farligt da han havde fået åbnet lågen til vejen og jeg råbte "stop" og han kiggede på mig med et bredt grin og løb ud på vejen, så jeg måtte sætte efter ham. Når jeg så fangede ham og sagde at det måtte han ikke, så grinede han bare... jeg føler ikke jeg trænger igennem.. Jeg vil helst undgå at råbe af mine børn, selvom vi af og til falder i.. i frustration, specielt når de bare skriger og vi slet ikke kan komme i kontakt med dem. Men i opdragelses situationer forsøger jeg at tale pænt med bestemt til dem!!! er det ikke nok? Skal vi indføre "time out"? og hvordan gør vi det på en god måde?

Håber du kan hjælpe.. vi er meget trætte, og somme tider føler jeg mig så mislykket som mor. Det skær helt ind i mit hjerte når de bliver så fortvivlede..

Kort og børnene kan jeg fortælle at de fungerer godt i dagplejen. Når de passes af mine forældre er der aldrig de samme problemer, der lægger de sig til at sove med det samme, og vågner sjældet mange gange i løbet af natten. De spiser pænere og er i det hele taget meget mere velafbalancerede med andre mennesker..

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---