Svar: Min søn græder, når han spiser
Kære tvillingemor
Tak for dit brev :)
Børn er forskellige og jeres ene dreng lyder til at være lidt mere utålmodig end den anden, når det kommer til mad - han vil have mad serveret i en lind strøm og det lyder for mig som om at I skal lade ham spise lidt hurtigere, så han ikke bliver så frustreret. En gang imellem skal han naturligvis så have en pause, hvor han får lidt at drikke, det vil også være rart for ham og derefter så er han klar igen.
Det er bestemt en god idé at sætte børnene i den høje stol. Det gør det noget lettere for dig at made dem og også at made dem samtidig - og de vil ofte netop nyde at spise samtidig og vil også afledes lidt af at kikke på hinanden imens de spiser (så far ikke behøver gå rundt med den ene i stuen:))
Og så må I vurdere om de er stærke nok ... de fleste børn vil have styrke nok i ryggen til at sidde i høj stol, når de er i 6 måneders alderen, men der er naturligvis individuelle forskelle og måske er de ikke helt parate. Som udgangspunkt skal de ikke sidde med puder som støtte, men skal sidde selv. Når du sætter dem i den høje stol, så skal de sidde med rank ryg - de kan sagtens efter lidt tid falde til siden eller falde forover og "runde ryggen" og det er tegn på at de er trætte og igen har brug for at komme ned på gulvet. Men har de rank ryg, må de må gerne sidde kortvarigt i den høje stol. Der må naturligvis gerne være den almindelige stofhynde som sandsynligvis hører til stolen - den sikrer at de ikke glider rundt på sædet, hvis sædet er glat og derfor også sidder mere stabilt.
Læg dem stadig så meget på maven som muligt - det er i mavenliggende stilling at de får styrke i ryggen til at kunne sidde:)
Når de bliver 6 måneder, så må de også godt begynde at få ...
... f.eks. lidt ristede rugbrødsbjælker i hånden, ligesom de også kan få lidt agurk, bløde appelsinbåde eller lignende at sutte på, opbløde med spyt, gumle på. De skal naturligvis være under opsyn, når de sidder med noget selv og du må ikke give dem æblebåde, rå gulerod eller lignende, som de kan få galt i halsen, fordi de får bidt et stykke af. Men bløde stykker i hånden er rigtig godt - og det kan også aflede den ene dreng lidt, hjælpe ham med at koncentrere sig lidt om maden og ikke blive så ked af det. Det vil naturligt også gøre at han tålmodighed bliver større, fordi han netop kan sidde og gumle lidt selv.
En plan for børn i 6 måneders alderen kan se således ud:
Tidlig morgen 05.30/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 09: Frisk frugt i hånden og tilbydes også lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ligende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og powernapper måske
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder i opskrifter, dagsplaner osv. fra nu og de næste mange måneder frem. Bogen går op til 18 måneder.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre og giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

