Brev:
Endnu ikke renlig
Kære Helen
Min datter på 4 år og 4 måneder er på trods af alverdens tænkelige initiativer endnu ikke renlig, og jeg er usikker på hvad der er den bedste måde at håndtere det på. Hendes forhold til det at gå på toilettet er ved at være en lang historie, og den får du her:
Allerede da hun var under et år, mente min franske svigermor at det måtte være tid til pottetræning, og vi satte hende på uden nogen som helst interesse eller resultater. Efter at have læst dine råd i den retning, lod vi det i stedet gå sin naturlige gang. I vuggestuen sad hun på toilettet, og tissede vist engang imellem. Derhjemme viste hun ingen interesse, og også stor modstand mod at sidde på toilettet, hvilket resulterede i at vi aldrig fik etableret nogle helt faste rutiner. Et par gange da hun sad på toilettet hjemme, lavede hun faktisk, men blev meget skræmt over det- en reaktion som jeg tolkede i lyset af det du siger om at nogle børn føler at det mister noget af sig selv. Derfor har vi også været bange for at presse for meget på. Men da det nærmede sig børnehavetid, var der en pædagog i en børnehave som vi blev vist rundt i, som sagde at de gerne så at børnene var renlige når de startede i børnehave.
Det gjorde at jeg blev ret stresset omkring det - hvilket min datter muligvis har mærket. Heldigvis kom hun i stedet i en børnehave, hvor de var meget fleksible og afslappede omkring det, og gerne tog sig tid til at skifte bleer. I børnehaven har hun altså brugt ble i over et år, samtidig med at hun troligt er blevet sat på toilettet sammen med de andre - uden nogen sinde at lave noget der. Hun er tilsyneladende ikke synderligt påvirket af at de andre ikke længere bruger ble, ligesom hun sagtens kan gå rundt med våde bukser, og aldrig siger til når hun skal tisse derhenne.
I børnehaven prøvede vi i en periode at hun ikke fik ble på om morgenen, men kun om eftermiddagen, hvilket blot resulterede i at hun holdte sig indtil hun fik bleen på. Derhjemme har vi prøvet at lade hende gå rundt uden ble, hvilket bare resulterede i våde og beskidte bukser. Der skete det i sommers at hendes far og jeg gik fra hinanden, hvilket jeg tænker kan have påvirket vores datter til at fastholde kontrollen og trygheden yderligere. Det lykkedes hendes far at få hende til at lave på toilettet en enkelt gang. En mor fra børnehaven forslog at vi gik tilbage til at prøve med potte, og det satte mere gang i ...
... processen. Jeg satte hende på regelmæssigt, men det var sjældent at hun tissede på de faste tider. Jeg havde bedre resultater med at holde øje med når hun viste tegn til at skulle, og så sætte hende på.
For overhovedet at komme i gang, lovede jeg hende en gave første gang hun gjorde det, og har generelt vist stor begejstring omkring det. På et tidspunkt var potten for lille, og hun registrerede selv at der sprøjtede tis ved siden af. Jeg benyttede lejligheden til at skifte potten ud med toilettet. Nu er vi altså nået dertil hvor at hun kan sidde på toilettet, men ikke selv siger til, og stadig er rigtig glad for sin ble.
Der er i mellemtiden sket det at hendes far er flyttet tilbage til Frankrig, hvor han kommer fra, og jeg og min datter er flyttet sammen med min nye partner i Holland. Hun har taget skiftet rigtig flot, og er glad for sin ”ekstra far”. Hun er lige nu i Frankrig hos sin far, som havde besluttet at nu skulle det være slut med bleerne. Efter et par dage med våde bukser, og stor frustration, aftalte de i stedet at hun fik lov at beholde sin ble, hvis hun lovede at sidde på toilettet, og forsøgte selv at sige til. Det lader altså ikke til at vi kan forcere det igennem.
Nu står vi så overfor at hun snart skal starte i skole (hvad der svarer til en mellemting mellem børnehave og børnehaveklasse) her i Holland. Jeg har ikke sagt til dem at det er et blebarn der kommer, og jeg vil ikke forvente at de skal skifte hende i skolen. Jeg vil selvfølgelig allerhelst at hun kan lære at sige til derhenne, på hollandsk vel at mærke. Indtil vi når så langt forestiller jeg mig at fortsætte som hun har gjort med sin far. Heldigvis er der en middagspause klokken 12, hvor børnene går hjem fra skole, så der får hun også mulighed for at gå på toilettet hjemme. Hendes far og andre familiemedlemmer mener at det er så fastlåst for hende, at hun bør se en eller anden form for terapeut også – men det kan altså på grund af sproget, først være når vi kommer til Danmark til sommer.
Nu er det så at jeg meget gerne vil høre dit råd til hvordan vi kommer videre herfra på den bedst mulige måde? Skal jeg fx lade hende beholde bleen herhjemme og i skolen, eller lade hende holde sig med enkelte uheld? Og hvad vil du råde mig til omkring min egen attitude omkring det - at være meget begejsret og forklarende eller lade være med at give det for megen opmærksomhed?
Med venlig hilsen
AM
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.