Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse - 9 mdr.


1. juni 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Lauras mor

Tak for dit brev - det lyder som om at din datter er rigtig godt igang med sin udvikling og det går i den rigtige retning :)

Netop i 8-10 måneders alderen oplever mange forældre at deres børn viser mere selvstændighed og egen vilje. De er helt naturligt at jeres datter lukker munden - hun lukker munden for tandbørsten og hun lukker munden for skeen. Hun vil sandsynligvis også protestere over skiftning, over at skulle ligge på puslebordet osv. Det hører alderen til og er kun tegn på at hun udvikler sig i sund retning.

I forhold til tandbørstning, så er det vigtigt ikke at presse tandbørsten ind i munden på hende - hvis hun tvinges, så vil hun naturligt ikke forbinde det at skulle børste tænder med noget rart og det gør det kun sværere for jer at få børstet tænderne - ikke bare nu, men også fremover.

Hun er stadig så lille at hun ikke helt forstår, hvad det er hun skal, når du kommer med tandbørsten. Hun vil som en helt naturlig refleks bide sammen, når hun får tandbørstet i munden og for hende er det ofte mere naturligt at tygge på tandbørsten end at skulle lade dem børste rundt på tænderne i munden.

Hun lukker naturligt også nogle gange munden, fordi det er spændende for hende at se, hvordan du reagerer. Hun kikker på dig, studerer dine signaler, din ansigtsmimik, lytter til hvad du siger osv. og forsøger at finde ud af, hvad det hun gør (lukker munden) gør ved dig. Ikke i nogen ond mening, men blot for at lære.

Jeg synes det er vigtigt at man prøver at finde ud af, hvordan man kan børste tænderne, så det bliver okay for barnet - tænderne skal jo børstes, men helst via et samarbejde. Og det er ofte en god idé at bryde hele situationen. Det kan være at børste tænderne et andet sted, end I plejer. Hun kan sidde på skødet, hun kan ligge på puslebordet, hun kan sidde foran spejlet på badeværelset osv. Prøv at gøre det et sted og på en måde, som du ikke tidligere har gjort.

Det er også godt, hvis tandbørstningen ikke trækker ud. Hun skal blive fortrolig med situationen og i takt med at hun igen er tryg og forstår hvad det går ud på,så øger du tiden du bruger og grundigheden du børster med. Tænderne skal børstes morgen og aften. Prøv at fokuserer på forskellige områder alt efter om det er ...


Annonce

... morgen eller aften I børster, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder.

Prøv også at anerkende hendes selvstændighed og lyst til selv at ville ved at medinddrage hende. Du kan f.eks. sige "åbn munden skat" imens du viser hende, hvordan hun åbner munden og se om du så kan få lov :)

Med hensyn til at lukke munden for skeen, så handler dette ofte om lysten til at ville spise selv og det er derfor rigtig godt med mad i stykker. Og du skal her ikke insistere på at hun spiser noget bestemt - du kan prøve at opfordre hende til det du gerne vil "spis lidt brød skat, mmm mam mam, smager godt", men hvis hun hellere vil spise noget andet og der glider mere pålæg ned end brød, så er det også okay.

Nogle gange kan det være en god idé at bruge smørbart pålæg, fordi hun så spiser mere brød. Andre gange kan du starter med at servere lidt af det du ved hun normalt ikke spiser så meget af og så følge efter med noget af det hun bedre kan lide, så hun på den måde får lidt af hvert. Men generelt er det vigtiste at holde fast i at hun er glad for at spise og forbinder det med noget rart. Og de fleste børn vil naturligt spise varieret, hvis man ser på deres indtag over flere dage:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og med hensyn til at røre ved ting, så er der visse ting du skal flytte, fordi du derved sikrer dig at de ikke går i stykker eller at hun ikke piller ved noget, der kan være farligt for hende. Men ellers skal hun have lov til at kravle hen, undersøge og finde ud af - og de føste mange mange gange, vil det være rigtig fint at du siger "Nej!", "Av!" eller lignende - men samtidig med at du siger det, så skal du også flytte hende. Det at flytte hende forhindrer hende ikke i at kravle tilbage igen og igen, men det hjælper hende på sigt til at huske, at her var noget hun ikke skulle pille ved.

Og ja - så er det en rigtig god idé at aflede hende. I stedet for at sige nej og skælde ud og det hun ikke må lege med, så giv hende et alternativ, så du anerkender hendes lyst til at lege og udforske og viser hende hvordan og med hvad :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Den giver et rigtig godt indblik i, hvordan hun lærer og hvorfor hun gør som hun gør:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce