Svar: Bleafvænning - 3 år, 7 mdr.
Kære MS
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at jeres datter er fysiologisk parat - hun kan holde sig, om dagen ofte i 3 timer og nogle gange holder hun sig hele natten og det er rigtig flot. Men det lyder som om at hun har lidt svært ved helt at fornemme tissetrang og stadig ikke er helt klar over, hvad det er hun skal mærke - før det så er for sent.
Det er rigtig godt at hun selv giver udtryk for at ville samarbejde og det er vigtigt at I fortæller hende, at I vil øve det sammen. Og jeg synes det er en rigtig god idé at øve det i sommeren og netop udnytte muligheden for det.
Jeg synes det er en god idé at hun har ble på, men det er vigtigt at hun ikke skal tisse i den - den skal kun fungere som en sikkerhed og den skal fungere ligesom et par underbukser.
Og så skal I indføre faste toilettider. I skal ikke spørge om hun skal tisse eller om hun skal på toilettet, men I skal i stedet tage hende i hånden og følge hende derud "kom vil går lige ud og tisser". Det skal være det første, når hun står op om morgenen og det sidste inden hun går i seng. Og på samme måde i løbet af dagen f.eks. før I kører op at handle og før hun løber ud for at lege. Og det vil være rigtig fint at I nogle gange også tisser "kom vi skal lige tisse inden vi kører" - som en helt naturlig regel, der gælder for alle, både voksne og børn, sådan er det, sådan gør man.
Kommer der noget så roser I hende for det, kommer der ikke noget, så roser I hende for at forsøge. Er bleen tør, så er det super, så kan den bruges igen, er bleen våd, så er det også super, så var det godt hun havde den på og så prøver I ...
... bare igen næste gang. Det er vigtigt at det hele opfattes som en succes.
Det kan være en rigtig god idé at lade hende være i haven i bikinitrusser - og det samme, når I er sydpå. Hun skal naturligvis have ble på i bilen når I kører sydpå men det er vigtigt at I holder pauser undervejs, hvor hun får mulighed for at tisse og I skal virkelig undgå at sige "du må tisse i bleen" - I skal gøre, hvad I kan for at sikre at hun kan tisse undervejs og sker det så i bleen, så kan det ikke være anderledes og så er det pyt med det.
Det at løbe rundt i et par bikinitrusser og pludselig tisse vil kunne hjælpe hende med at fornemme, hvad tissetrangen er og på den måde "skubbe lidt i den rigtige retning". Men ellers skal hun have ble på - det er altid en succes oplevelse med en tør ble, det er altid et nederlag med våde bukser.
Når hun flere gange har præsteret at nå toilettet, tisser på de faste tider, holder bleen tør osv. så kan I tage bleen af hende og lade hende prøve uden. I kan evt. i en periode prøve med "training pants" - f.eks. Imse-vimse eller Gerber, som er bomuldsunderbukser med et ekstra lag - de kan suge et par dråber, så hun har mulighed for at nå toilettet, når hun mærker det er nu.
Så mit forslag er altså:
- Bibeholde bleen dag og nat
- Indføre faste toilettider, hvor I følger hende derud
- Prøve at tage bleen af, hvis hun er i haven eller I er sydpå
- Stadig faste toilettider, hvor hun følges derud
- Tage bleen af om dagen, når hun flere gange har vist at hun kan nå toilettet uden og her evt. en overgang prøve med trainingpants.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

