Svar: Bad og godnatgrød
Kære knap så fortvivlede mor :)
Tak for dit brev :)
Børn behøver ikke blive badet hver dag - de kan få bad, som det passer ind i hverdagen og alt efter, hvor beskidte de er. Når man er 12 måneder gammel, som din datter, så kravler man rundt, rejser sig, piller ved ting - måske sidder hun i sandkasse i løbet af dagen og så bliver hun naturligt mere beskidt. Man spiser også selv, får mad i hovedet, kører fingrene rundt i håret osv. - og igen kan et bad nogle dage være ekstra nødvendigt. Men det kan sagtens være fint med bad 2-3 gange om ugen.
Når jeg anbefaler bad som del af putteritualet, så behøver det ikke være hver aften, men netop badet kan hjælpe børn til at slappe af og finde ro. Det er vigtigt at badet ligger 1-1½ time før putning, hvis det skal virke. Når vi lægger os til at sove, så får vi naturligt et fald i vores temperatur og vores krop får på den måde besked om at det er tid til at sove. Når barnet får et bad, så stiger temperaturen i en periode og når den så ...
... efter ca 1 time begynder at falde, så vil barnet naturligt have lettere ved at sove.
Godnatgrød er en grov grød - f.eks. en havregrød, en flerkornsgrød, en mysligrød (uden tilsat sukker). Og den serveres efter badet. Det vil sige, at I f.eks. kan have en aftenrutine, hvor I spiser aftensmad kl 18, din datter kommer i bad kl 18.30, så får hun godnatgrød kl 19.30 og puttes derefter i seng kl 19.45-20. Sammen med grøden kan hun få lidt lun mælk af en kop og hendes flaske om aftenen kan på den måde stille og roligt udtrappes.
Hvis din datter lige nu får en flaske og derefter puttes i seng og fint kan sove ved at du sidder hos hende, holder hænderne på hende osv. som du beskriver, så skal du ikke ændre på noget. Det lyder til at fungere rigtig godt og det er rigtig fint hvis hun nu kan lære at sove uden at få flaske og uden at være i din favn - men klarer at falde i søvn i egen seng, fordi du er der, beroliger og betrygger:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

