Annonce

Annonce

Brev:

Madfornægter på 7½ måned


3. juni 2013

Alder:
7 mdr.

Madfornægter på 7½ måned

Kære Helen!

Vores lille dreng på 7½ måned har altid været meget glad for mad! Han skovlede grød og mos i sig, som om han aldrig skulle spise igen, og vi var meget imponerede... Overvejede endda, om vi skulle holde lidt igen!

Nu har piben fået en anden lyd! Han fornægter alt, der kommer på en ske, på trods af at det er ret tydeligt, han faktisk nyder de par skefulde vi trods alt får lokket i ham! Til gengæld accepterer han (og nyder) at få fingermad af sin far og mig. Han vil også gerne selv sidde og 'lege' med maden, men der ryger jo ikke så meget indenbords på den måde.

Han har to små tænder i undermunden, og tygger ret fint med sine gummer.

Hans dag ser ud således (tidsangivelserne er cirka):

kl 7: Vågner.

kl 8: Morgenmad. Før fik han grød (primært majs- og havregrød men har også prøvet andet efter han blev 'fornægter'). Nu får han fx scrambled eggs, brød med pikant ost, mast frugt han selv 'leger' med.

kl 9: 200 ml tilskudsblanding og morgenlur (maks 1 time).

kl 11: Frokost. Før fik han hjemmelavet mos (grøntsager med enten fisk eller kød) men nu er det fx brødstykker med leverpostej eller ost, mast frugt som han selv 'leger' med, agurkestænger... Faktisk lidt det samme som morgenmad.

kl 13: 200 ml tilskudsblanding og eftermiddagslur (maks 2 ...


Annonce

... timer).

kl 15: Snack. Før fik han hjemmelavet frugtmos, og det har jeg i et begrænset omfang stadig succes med. Ellers får han frisk frugt.

kl 18: Aftensmad. Gerne det samme som os, han elsker at mad smager af noget. Vi har fx fået spansk æggekage, thai nudler, kulmule og kartoffelsalat. Det kan han virkelig godt lide!

kl 19:30: Godnat og 200 ml tilskudsblanding .

Kl 23: Aftenflaske, 200 ml tilskudsblanding

Kl 3:30 Natflaske, 200 ml tilskudsblanding

Når jeg nu sidder og skriver, kan jeg jo godt se, han får temmelig meget mælk. Nogle gange får han desuden en tår midt på eftermiddagen også, hvis han skal have en ekstra lur ved 16 tiden. Er det for meget mælk???

Kan vi droppe grød og mos, eller skal jeg presse på??? Når vi prøver at lokke ham lidt, sidder han med helt tilknappet mund og hulker tilmed (dog uden tårer, men budskabet er helt klart!!). Vi har helt sikkert begået den fejl, at vi har prøvet at narre ham til at spise (puttet skeen i munden på ham, hvor han ikke har ventet det - ja, jeg skammer mig, men vi var desperate), og det straffer os nu.

Jeg vil bare gerne have, at min dreng er mæt! Og med tanke på, hvad han før har kunne fortære, har jeg svært ved at tro, han bliver mæt nu!
Han er ellers glad og veltilpas, og udvikler sig som han skal!

Tak for svar!
Hanna

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce