Svar: Madfornægter på 7½ måned
Kære Hanna
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at jeres dreng som udgangspunkt er glad for at spise og nyder at få mere og mere familiemad - med den alder han har, er det helt fint at han begynder at få mad med lidt mere bid og også spiser mad, der tager udgangspunkt i den mad som I andre spiser - det at spise må meget gerne være noget fælles og en hyggestund for hele familien :)
Det er også ganske rigtigt, at jeres dreng får lidt for meget mælk og nu skal skrues ned i mængde. Jeg vil anbefale at han får fire flasker i døgnet og at hans indtag via flaske sættes ned til 750-800 ml. Derudover skal han have vand af kop til alle måltider. De fire flasker i døgnet anbefaler jeg ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at han ikke længere skal have sin flaske om formiddagen og natflasken kan måske rykkes hen og blive en "tidlig morgenflaske" i stedet - så han får den kl 05, i stedet for kl 03 ...
Derudover vil jeg anbefale at du prøver at kombinere mad i hånden, mad i små stykker og også mos. Så han får lidt af det hele og ikke kun en ting. Det kan nogle gange være en god idé at lade ham starte med lidt mad i hånden, som han kan sidde og gumle på og så følge efter med lidt på en ske.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Frisk frugt i hånden og du følger efter med havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes små bidder af en bolle med lidt smør, ost og du følger efter med lidt frugtmos på en ske. Vand af kop.
Formiddagslur - puttes uden flaske
Frokost 11: Rugbrødshapsere, små bidder frikadelle, en kartoffelbåd fra aftensmaden eller lignende at gumle på - og du følger efter med grøntsagsmos på en ske. Du kan med fordel også bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg - det kan være hjemmelavet eller ...
... det kan være mos fra glas, som du smører på brøddet og på den måde får han stadig lidt mos :)
Flaske og puttes til middagslur som nu
Eftermiddag 15.30: Frisk frugt i hånden at sutte på og du følger efter med flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Du kan også prøve med lidt frugtgrød med mælk på - det kan nogle gange give interesse for at blive madet med ske igen ... Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Han kan f.eks. få ris med sovs - som boller i karry, han kan få små bidder frikadelle sammen med kartofler, der er moset i sovs. Maden skal smage af noget. Han kan få kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen osv. i hånden at gumle på selv. Han må også gerne få alt det I allerede nævner - men i en konsistens som sikrer ham mad nok - igen både og (mad i stykker og også mos), Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Flaske
Tidlig morgen 03-05: Flaske og sover videre
Den næste flaske I skal ud af vil være flasken nat/tidlig morgen - den der ligger mellem kl 03-05. Prøv her at skrue mængden lidt ned, så han får mindre og mindre og i 8-9 måneders alderen helt kan undvære den. Når han bliver 8-9 måneder vil det være passende med 3 flasker i døgnet - i alt ca 600 ml tilskudsblanding.
Når du giver ham skemaden, så sæt ham foran dig, så han kan se dit ansigt og spejle sig i dig. Sæt ord på "mmm mam mam, smager godt, mam mam", så han ser at du åbner munden og derfor naturligt også selv åbner munden :)
Og så behøver han ikke spise store mængder - det er helt fint, hvis han nogle gange kun spiser ½-¾ dl ved siden af mad i stykker :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

