Brev:
Bliver hun et nemt mobbeoffer?

Kære Helen
Igen må vi ty til din hjælp, som vi sætter stor pris på:)
Det er endnu engang om vores store pige der nu er 3 år og 4 mdr. Hun er godt igang med at udvikle sig med alt hvad det indebære og det er fint, frustrerende til tider, men synes egentlig vi tackler det til alles bedste.
Storesøsterrollen går også fint, vi prioriterer familielivet og hende som enkeltperson.
Problemet er når hun leger med andre børn, ofte hendes egen alder el lidt yngre, begynder hun ofte at "pive"/græde og gå i stå med hovedet bøjet og armene hængende (hun virker faktisk lidt forkælet, som om hun får lov hvis hun gør sådan). Det er ofte situationer som at der er et barn der kommer op på gyngen før hende, tager en skovl hun ville have, kommer for tæt på hende på legestativet eller hvis de ik vil lege med hende. Få gange er det også hvis hun ik får lov at bestemme i legen. (det skal siges at hun er begyndt at være god til at sætte lege igang som fange el. gemme). Piveriet er også en reaktion på de andre tager noget fra hende eller kaster sand på hende.
På det sidste har vi lagt mærke til at de andre børn følger efter hende på legepladsen el. sætter sig lige op og ned af hende og stirrer på hende, når hun begynder at pive, og så piver hun bare endnu mere. Hun er aldrig udadreagerende.
Jeg kan ikke gennemskue om de gør det fordi de vil lege med hende, er forundret el synes det er sjovt (ubevidst "mobbe") at få hende til at pive
Hun er et sensitivt barn, hvilket børnehaven også har nævnt. Hendes vuggestue er netop ...
... blevet til børnehus og de har derfor ladet børnene blive og ændret dem til børnehavebørn, hvilket også betyder at alle børnene er knap 3 og op til de 4 år. (hun har derfor heller ikke haft et skift)
Vi oplever aldrig nogle konflikter når hun leger med ældre børn og hun synes det er spændende når de sætter lege med dukker og sandslotte igang (det gør hun ikke selv endnu) Her har hun heller ingen problemer med at de bestemmer og hvis hun synes det bliver for meget går hun bare uden at pive det mindste.
Vi vil gerne hjælpe hende ud af den rolle hun ofte kommer i nu. Hendes far er også en drillepind og bruger ofte ironi. Han er godt klar over det et "no go" over for børn, men det er en stor del af ham og han tænker ikke altid over det. Vi kan se at vores datter er vant til det, da hun hurtig fanger det, i forhold til de andre børn. Når hun ikke gider hans drilleri mere, bruger hun samme piveri, men skælder ham også ud ved at råbe "nej...nu er jeg sur" og så går hun med underlæben skudt frem.
Vi forsøger at hjælpe hende med at sætte ord på /gå væk/sige nej/acceptere de andre i legen osv. Men hvordan kan vi hjælpe hende ud af den rolle og forstår børn overhovedet at mobbe i den alder, for lige nu virker hun som et nemt/sjovt offer.
Og så et hurtigt lillesøster spørgsmål:
Hvor meget mælk skal baby på 7 mdr have. Hun får erstatning på kop ca. 150 ml. pr dag og ammes ca. 3 gange fra et bryst af gangen. Hun tager ikke flaske. Resten af tiden får hun vand på kop.
Ser frem til at læse dit svar.
Sommerhilsner fra
Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.