Annonce

Annonce

Brev:

Pasning og eget værelse


3. juni 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Pasning og eget værelse

Hej Helen,

Så har jeg atter fundet på et par spørgsmål til dig :-)

Min søn er nu 7,5 måned og trives i bedste velgående.

Han er indenfor de sidste par uger blevet bevidst omkring sin mor, og der kan være bestemte tidspunkter fx efter en lur, hvor han helst vil være hos mig, hvilket jeg selvfølgelig imødekommer. Han følger mig rundt med øjnene, og jeg føler bestemt, at vi har en god og almindelig tilknytning.

Ellers er han glad og tillidsfuld, og han har endnu ikke problemer med at gå rundt til fremmede også selvom, at mor eller far er ude af syne (har lige holdt navnefest, hvor der ikke var antydningen af problemer).

Han er selvfølgelig blevet passet meget af far - op til 3 timer.

Derudover har han 2 store (13 og 15 år) halvsøskende, som har passet ham kortvarig nogle gange. Sidste dag passede de ham dog 2 timer, og det var gået rigtig fint.

Min mor har også passet nogle gange op til 3 timer - hvilket også er gået fint. Jeg ammer stadig - så tidsbegrænsningen på pasningen er kommet helt naturligt :-)

Både min mor og hans far kan putte ham uden problemer i barnevognen til hans lure om dagen, hvis bare de kører med barnevognen. Jeg putter fortsat kun til natten.

Jeg skriver nu bl.a. til dig, fordi jeg gerne vil høre din holding til at lade sit barn blive passet kortvarigt af flere forskellige personer - selvfølgelig under forudsætning af, at han er glad og tilpas under pasningen.

Sagen er den, at min mor bor i Jylland og os på Sjælland. Min kæreste har 3 rigtig søde svigerinder, som står i kø for at passe. De har alle sammen næsten voksne børn, og i min optik er de kompetente "passere". Men vi ses ikke med dem så tit, og jeg forestiller mig ikke, at han kan genkende dem.

Jeg vil derfor spørge om din holdning til, at de passer ham en gang i mellem typisk et par timer - eller 4 hen over en lur om dagen, hvis det går rigtig godt. Far og jeg vil være i nærheden, og mit ønske er, at de ringer til mig, hvis han bliver ked, hvorefter vi vil komme tilbage hurtigst muligt.

Så er det okay at blive passet kortvarigt af "mange" forskellige, hvis han er tryg og glad samt at mor og far kan komme ...


Annonce

... tilbage, hvis filmen skulle knække?

Dernæst har jeg et spørgsmål omkring at sove på eget værelse samt putteritual.

Som du måske kan læse i mine tidligere spørgsmål, bruger min søn ikke sut og har været meget afhængig af brystet for at sove.

Vi er nu med fælles (far og jeg) indsats kommet dertil, hvor far bader, jeg ammer i vores seng i soveværelset, så bliver han lagt i sin egen juniorseng (som er "tilkoblet" vores seng uden den ene side) i vågen tilstand, hvorefter jeg synger et par sange, holder hånd på hans mave eller ben, så han kan slappe af og venter på, at han typisk inden for et kvarter falder i søvn af sig selv. Nogle gange kan jeg blot nøjes med at ligge i vores seng uden at røre ham, efter jeg har sunget. I løbet af natten bliver han ammet ved midnatstid og igen ved 4-5 tiden, hvorefter han sover videre hos mig til ca. kl. 6. Oftest er han vågen én gang i mellem hver amning, hvor jeg kan få ham til at sove videre indenfor meget kort tid ved at sige schyy og holde en hånd på hans bryst. Så natten fungerer acceptabelt.

Af sammen årsag har jeg det egentlig fint med, at han ligger lige ved siden af mig, så jeg nemt kan række ud til amning eller beroligelse og selv falde hurtigt i søvn igen. Jeg har således tænkt mig at holde ham i soveværelset, indtil han kan sove helt igennem, og jeg ved også, at det ville være dumt at flytte ham på eget værelse i 8-10 måneders alderen pga. separationsfasen.

Mit spørgsmål er således, om jeg skyder mig selv i foden - altså om det vil blive sværere, jo ældre han bliver at flytte ham til eget værelse? Jeg "overlever" således hellere at stå op om natten, indtil han kan sove igennem, end jeg ønsker en ked dreng, som pludselig er blevet meget bevidst om nærværet med mor og far i løbet af natten og som pludselig ikke vil puttes mv. Hvad tror du?

Slutteligt vil jeg høre, om du mener det er en holdbar puttemetode, som jeg har. Eller om jeg skal arbejde på, at han falder i søvn soveværelset uden min tilstedeværelse ved ligeså langsomt at flytte mig længere og længere væk?

På forhånd tak - jeg glæder mig rigtig meget til at læse dit svar :-)

Hilsen den omsorgsfulde mor :-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce