Brev:

Indkøring i DP

---

Kære Helen

Efter at have købt og læst flere af dine bøger måtte jeg melde mig ind her, så jeg kunne få lidt feed back til et par problemstillinger. Jeg vil dog starte med et spørgsmål om indkøring i DP.

Vores dejlige dreng L er godt og vel 7,5 mdr. og et glad og veltilpas barn. Det er vores 1. barn. Han er meget udtryksfuld og man er sjældent i tvivl om han er tilpas eller ej. Han er generelt meget lidt grædende og har altid været sådan. Men kan også komme med ordentlige hyl.

Om 2,5 mdr. skal han starte i dagpleje hos en privat dagplejer som jeg har tillid til og god kemi med.

Vi har den seneste måned på hendes opfordring besøgt hende 3 gange hvor jeg blev og legede og vi gik sammen efter 1,5 times tid. Det gik fint og efter at have set det hele lidt an fra mit skød legede han på gulvet uden problemer.

Hun har tilbudt os denne indkøring da hun har en ledig plads og hun har erfaring med, at børnene klarer indkøring godt ved at se det hele lidt an og kende hende og omgivelserne bedre inden de rigtigt skal starte i dagpleje.

Hun har tilbudt at passe ham en dag om ugen hen over sommeren for at de kan lære hinanden godt at kende. Det har vi takket ja til, fordi vi gerne vil hjælpe ham så godt med indkøring som muligt.

I dag var 1. dag, hvor han blev afleveret godt kl. 8 og hentet igen ca. 11.15 efter leg, havregrød og en lur.

Det var gået fint indtil han var vågnet af sin lur. Der var han noget ked af det, så jeg hentede ham og ammede ham inden vi ...

---

---

... gik. Da jeg kom var han rigtig ked af det og tårerne løb ned af kinderne på ham. Han faldt straks til ro da han kom fra DP's favn til min favn og han var veltilpas efter jeg ammede ham og grinte til dagplejer, da vi gik igen.

Vi havde aftalt, at dagplejer skulle ringe, hvis han blev meget ked af det, så jeg kunne hente ham. Det skulle jo gerne være en god oplevelse at være i dagplejen.

Han ammes tidlig morgen efter middagsmad og aften + nat til info. Dagplejer mente, at han trængte til sin mælketår, og den tryghed efter luren, og at det var derfor han blev så ked af det.

Jeg "ved" jo godt at nogen gråd er svær at komme udenom, men det var hårdt at se ham så "ulykkelig", når han ellers altid er meget glad dreng.

Jeg har brug for at vide om

1) er det en "naturlig" og sund reaktion, er det forventeligt?
2) er den plan dagplejen har foreslået fornuftig?
3) dagplejeren sagde at han var en del hos hende, med at det er forventeligt når omgivelserne er nye. Han var lidt utryg hvis hun lagde ham, men glad og i godt humør hos hende og når de var på legepladsen. Lyder det "normalt"?

Håber ud kan give mig lidt input til ovenstående og forhåbentlig berolige mig med, at dagplejen nok skal fungere på sigt for min dejlige dreng. I mødregruppen trives han fint og kan også "passes" af en af de andre mødre fra mødregruppen mens jeg f.eks. laver aftensmad.

Vi bor rigtig langt fra bedsteforældrene, så ellers er han ikke passet.

På forhånd tak :-)

L

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---