Svar: Vil hverken tage sut eller flaske
Kære L
Tak for dit brev :)
Når din dreng bliver 10 måneder, så behøver han kun 2 amninger eller flasker i døgnet, og da du ammer, og det lyder som om at det går rigtig fint med det, så er der ingen grund til at han behøver få en flaske.
Du kan sagtens amme ham de to gange, selvom han starter i dagpleje. Han kan inden sin middagslur blive tilbudt lidt mælk af en kop og så kan du stadig amme ham aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Han behøver således ikke få hverken bryst eller flaske i løbet af dagen, når han skal i dagpleje.
Amingerne vil stille og roligt blive trappet ned. Lige nu, hvor han er 7 måneder, vil det ofte passe med fire amninger, der ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften - præcist som du beskriver:) Når han bliver 8-9 måneder vil det være rigtig fint med 3 amninger f.eks. inden middagslur, aften ...
... og sen aften, og når han så bliver 10 måneder, så kan amningen inden middagsluren forsvinde og han ammes så f.eks. aften og sen aften.
Du skal ikke give ham mme af kop, når han ammes fire gange i døgnet og får sit behov for mælk dækket på denne måde. Han kan få vand af kop og vand er den bedste tørstslukker. Udover den mælk han får hos dig, skal han naturligvis stadig have mælk i sin grød og mos. Hvis du giver ham mme af kop i stedet for vand og ammer som du plejer, så får du ikke skruet ned for hans mælkeindtag og det er netop vigtigt at han får sin mælk, men ikke får for meget mælk:)
Når han bliver 9 måneder kan han tilbydes lidt mere komælk og kan således begynde med lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen, ligesom han også kan spise mere ost osv. Det tæller alt sammen med i mælkeregnskabet.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

