Brev:

Den sut

---

Kære Helen

Først og fremmest tak for alle dine konstruktive svar. Det har virkelig gjort en forskel. Men den sut den volder virkelig problemer. Vi har nu smidt ud, så der kun er en tilbage, og jeg er begyndt at ligge den i en skål og sætte den op på et højt skab, hvor han ikke kan kravle op og komme til skade, for ellers går han ud og tager den og gemmer sig.

Brug af sut skulle være begrænset til sovetid, men når vi er hjemme i weekenden tager han den ud, og finder den så frem igen, når jeg vender ryggen til. Sutten er en af vores tilbagevendene konflikter, og jeg ved godt, at den bare skal ud, men jeg må samtidig indrømme, at jeg også frygter det lidt, da den fylder så meget i hans liv.

Problemerne med sutten kommer jo især, når han er træt, og det er der, hvor temperamentet fortsat kan løbe af med ham. Så uden sut frygter jeg både, at han ikke kan falde i søvn - især falde i søvn igen, når han småvågner om natten, men jeg frygter også, at han bliver overtræt og får manet sig selv op i et hjørne, hvor det ikke er til at få ham til at falde ned igen.

På fredag skal han til tandlæge, og jeg er sikker på/håber, at de vil sige, at nu er det slut med sut. Jeg havde egentlig tænkt, at han skulle have den sidste sut med, og aflevere den til tandlægen, men efter planen skal han sove hos mormor ...

---

---

... og morfar, og jeg synes ikke, at de skal stå med de problemer, der evt. kan opstå.

Jeg vil i hvert fald blive glad for at høre dine tanker, og evt. få nogle redskaber til, hvordan jeg tackler evt. konflikter, der må opstå. Jeg ved godt, at det er tosset, at den sut fylder så meget, men den er jo hans bedste ven og faste holdepunkt ligegyldigt, hvad der sker.

En anden ting, der hænger sammen med tryghed og sutten, er nærkontakt. Som jeg har skrevet til dig, er han meget glad for bryster - ikke kun sin mors, men de er selvfølgelig oftest i skudlinie, ligesom han er utrolig glad for at ligge hovedet på min mave, hvilket nogle gange er lidt problematisk, hvis man fx er ved at bære ud af bordet.

Hvordan klarer vi afvænningen fra begge dele? Kan vi det, eller skal vi tage det et skridt af gangen. Jeg har prøvet at sælge idéen om en ny bamse til ham, men det fængede overhovedet ikke. Det er ikke fordi, jeg ikke gerne vil kramme og knuse, men en stor dreng der klemmer ens bryst, eller nærmest er ved at krybe ind i en, gør altså lidt ondt og er noget overvældende. Og jeg kan fornemme på andre, der tilfældigvis har set det, at det er grænseoverskridende - så jeg føler også, at jeg bør stoppe det. Men samtidig synes jeg jo, at han altid skal kunne få tryghed og sikkerhed hos mig.

På forhånd tak!!!

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---