Brev:
Slår ud efter mor
Hej Helen
Har siden jeg fik min søn ofte læst med på dine svar til andre. Nu er det så blevet min tur til at bede dig om hjælp.
Det drejer sig om min søn på 2 år. Min kæreste og jeg har ham og min kæreste har 2 ældre børn på 19 & 13 år.
Min søn er den kærligste lille fyr, men også MEGET bestemt. Han ved hvad han vil og sådan har det altid været. Jeg er den der tager mig mest af ham. Min kæreste putter ham max 1 gang om ugen. Alle praktiske ting med vores søn er mit ansvar, samt de 6-7 dage om ugen der skal puttes, når han skal bades etc. Arbejder kun 3 dage om ugen. Så vi er rigtig meget sammen :) Jeg elsker ham ubeskriveligt højt.
Desværre er han begyndt, når han bliver sur eller ked af det at slå ud efter mig, prøve at bide mig, nive mig osv. Igår aftes blev han så ...
... irriteret over at skulle i seng at han slog mig med hans legetøjsplastikdyr i hovedet. Jeg begyndte at græde. Af chok og skam! Så bliver han helt stille og efter et par minutter prøver han så at snakke til mig! Tidligere på dagen var han blevet så irriteret over at vi skulle ind i bilen efter en lang dejlig tur med klapvognen, at han nev mig meget hårdt i kinden. Så hårdt at jeg faktisk har fået et sår! Han græder imens han niver mig. Da han endelig giver slip siger jeg, at jeg ikke vil have at han gør sådan noget, men at han skal ae mor istedet!
Han gør aldrig nogle af disse ting ved hans far -eller andre. Kun mig. Jeg er så ked af det og skammer mig også. For er det min skyld at han er sådan. Hvordan kan jeg hjælpe ham med at stoppe det.
Med venlig hilsen
En fortvivlet mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire