Annonce

Annonce

Brev:

Stædig søn


11. juni 2013

Kategori:
Alder:
4 år

Stædig søn

Hej Helen,

Jeg har været medlem tidligere og har nu for alvor brug for din hjælp :-)

Min søn er blevet 4 år og skal være storebror til juli. Det sidste halve års tid har der ofte været store konflikter, f.eks. når han skal afleveres og hentes i børnehaven. Han bliver ved med at sige "lige om lidt" eller "jeg er ikke færdig endnu", selvom jeg/min mand har sagt, "vi går om 5 min". Nogle gange lader jeg ham lege videre længere tid, for at undgå at løfte ham, og bære ham hjem mens han græder, eller tvinge ham i klapvognen (som han næsten også er for stor til ).

Da jeg har bækkensmerter i forbindelse med graviditeten, er det bedst, hvis jeg ikke løfter for meget på ham. Men tit tænker jeg, at så kan jeg jo ikke være konsekvent? For så ender det med at han får en halv - en hel time længere at lege færdig i, selvom jeg har sagt, at vi skal gå hjem om 5 min. Til gengæld går han jo så selv, så jeg skåner min ryg.

Nogle få gange lykkes det mirakuløst at skifte emne og lokke ham hjem med noget legetøj, eller en is. Pædagogerne har prøvet at hjælpe og siger til min søn, "du skal hjem nu, så kan du lege med det igen i morgen" osv. Men det hjælper desværre sjældent. Han er meget, meget stædig.

Om morgenen er det jo det samme problem, med at jeg sidder længe og siger, vi skal gå nu, og ender med at give ham sko på mens han sparker, fordi vi jo er nødt til at være i børnehaven senest 9.30. Nogle gange lykkedes det at blive klar hurtigt, måske fordi jeg får sagt så snart han vågner, at i dag har vi travlt, fordi jeg skal til læge eller lignende. Andre gange går han ikke med til noget, og må tvinges i klapvognen, hvilket ofte ender med at han både slår, sparker og græder.

Han har haft en svær start i børnehaven, hvor han ikke rigtigt gav udtryk for sine behov derhenne, mht. at bede om mere ...


Annonce

... mad og drikke m.m. men i løbet af vinteren begyndte han at lege med en dreng i vuggestuen derhenne. Nu er denne dreng startet i børnehaven, og de leger stadigvæk rigtigt godt sammen, så jeg ved nu, at han er glad for at være derhenne. Det er jo nok også derfor han ikke gider hjem. Der har været tilknyttet en støtteperson i børnehaven, på grund af at han var så stille derhenne og nu går det meget bedre. Han er blevet mere åben og snakker meget mere, vil gerne krammes af pædagogerne, og leger også nogle gange med andre af børnene. Han er for det meste glad derhenne og det er kun få gange, vi har hørt, at han har grædt eller været vred. Støttepersonen mente bl.a. at vi ikke skulle være bange for at stille krav til ham, hvilket vi prøver mere nu, f.eks. er han ofte med til at lave mad osv. Han er også blevet observeret af en børnepsykolog nogle gange, for at se hvad vi og børnehaven yderligere kan gøre for at styrke ham socialt. Vi venter nu på en samtale derhenne. Han gik ikke i vuggestue-delen i den integredede inst. hvor han er nu, men i en anden lille vuggestue, uden børnehave-del. Måske derfor det var så svært i starten, at starte i børnehaven.

Men de problemer han har haft, med at falde til i børnehaven, har nok gjort mig lidt for bekymret og for eftergivende overfor ham, fordi jeg fik ondt af ham, hvis han ikke fik sin vilje, i nogle tilfælde. Jeg har tit tænkt, at "nu har han haft en hård dag i børnehaven, så er det bedst ikke at stille for store krav herhjemme". Men hvordan ændrer vi på dette nu? Det bilver jo kun sværere når hans lillesøster kommer til verden, og hvis jeg, som er arbejdsløs p.t., får job eller skal i gang med en uddannelse. Så bliver det ret presset om morgenen hvis han nægter at komme med ud ad døren.... Beklager det lange brev, håber du kan hjælpe mig :-)

Venlig hilsen
Anja

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce