Svar: Søger trygheden om natten
Kære Maibrit
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé at give Valdemar den tryghed han tydeligt beder om, når han skal sove. Der kommer ikke noget positivt ud af at tvinge ham til at være i egen seng på eget værelse, når han tydeligvis er ked af det. Samtidig tænker jeg, at det også er vigtigt at anerkende, at han faktisk sætter ord på - han forklarer jer jo at "jeg drømmer ikke dumme drømme, når jeg sover hos jer" og "jeg er bange for at nogen kommer ind i huset", "bange for at dø" osv. Og det er rigtig vigtigt at I lytter til ham og roser ham for at kunne sætte ord på - og at han så føler at I jo netop hører, hvad han siger og hvad han beder om. Det kommer aldrig galt igen!
Når det er sagt, så er det dog vigtigt at berolige og betrygge uden at forstærke hans tanker om uhyggelige ting, farlige mennesker osv. Det betyder at I f.eks. godt kan forklare ham "du kan roligt lægge dig til at sove, mor og far passer på dig" og I kan også bekræfte, hvis han spørger, at "vi har låst døren" eller lignende. Men det kammer over, hvis I begynder at tage ham med rundt i huset, viser ham at dørene er låst, hapserne er for vinduerne osv. - fordi det så kan bekræfte han uro og hans tro om at der er noget særlig farligt derud, som I skal beskytte jer imod. Så I skal forsøge at betrygge ham og naturligvis være ærlige - men ikke skabe noget, der kan give yderligere uro.
I kan overveje om han nogle dage vil kunne falde i søvn i egen seng, mod naturligvis at kunne komme ind til jer, når og hvis han vågner. I kan tale med ham om, at det kan være dejligt at sove i egen seng og I skal naturligvis gøre det at komme i seng til noget særligt trygt og dejligt, så det også er en hyggestund og noget han ser frem imod.
Nogle børn har glæde af en lille natlampe, nogle har glæde af at ligge og lytte til lidt afslappende musik eller en historie på bånd. De fleste børn nyder, hvis vi vil bruge 15 minutter på sengekanten og læse en historie højt :)
I kan også overveje om han kan nøjes med at ligge på madrassen på gulvet i soveværelset og ikke behøver falde i søvn i jeres seng og derefter flyttes - fordi det generelt kan være lettere at komme fra en madras og til eget værelse, end det er at komme fra smørhullet mellem mor og far og til egen seng.
Og så kan I nautrligvis ...
... også lade ham falde i søvn som han gør lige nu og så flytte ham, når I selv går i seng. Jeg tænker at hvis det lige nu fungerer for jer alle, så er det helt okay og rigtig fint at gøre sådan og stille og roligt, så vil I måske opleve, at han igen føler sig tryg nok til at prøve en lidt anden løsning.
Er Valdemar i børnehave? Er der sket nogle ting i hans hverdag, som kan forklare hvorfor han pludselig søger ekstra tryghed eller drømmer ekstra meget om natten? Drømme er jo en bearbejdelse af dagens oplevelser og når børn drømmer rigtig meget og har tendens til mareridt, så kan det være en god idé at overveje, om de om dagen oplever særligt meget - det kan være store skift i hverdagen f.eks. skift af institution, det kan være øgede krav om selvstændighed, det kan være at blive storebror, det kan være disharmoni i familien - at forældre skændes meget, at der er sygdom, dødsfald eller andet i nærmeste familie. Store skift i hverdagen kan spille ind.
Nogle børn reagerer også hvis de har for meget de skal - for mange ting der skal nås. Børn kan godt få stress, hvis de ud over at gå i børnehave eller skole også har mange fritidsaktiviteter eller der generelt er mange planer - hvis I skal noget næsten hver dag og ofte er ude eller har gæster i weekenden. Det kan være en god idé at se på, hvordan jeres hverdag er skruet sammen og om Valdemar kan have brug for mere ro i hverdagen.
Han kan også reagere på historier der bliver læst højt (hvad læser de af bøger i børnehaven) eller film han ser. Visse tegnefilm, kan f.eks. godt virke skræmmende på børn, også film, der i vores voksnes verden er søde eller nuttede. Det kan f.eks. være tegnefilm med tekopper der danser eller legetøj der bliver levende. Når det kan ses i film, så kan det måske også ske om natten ... Og det er derfor en god idé at tale med ham om de ting han og I ser - og ofte se tingene sammen - og forklare, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed.
På samme måde kan han også have stor glæde af at læse bøger om drømme. Der findes forskellige børnebøger som handler om dette og netop det at læse om andre der drømmer, kan gøre det hele mere legalt og dermed roligt. Det bliver mindre skræmmende, hvis han hører at det er normalt at drømme :)
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

