Svar: Søvn - på vej ud af et sidespor?
Kære Nina
Tak for dit brev og velkommen til, hvor dejligt at høre, at du har min bog om børn og søvn, og nu også har fået lyst til at skrive til mig :)
Jeres søn er rigtig godt igang motorisk og lyder til at være lidt "fremme i skoene", han er trods alt kun 7 måneder gammel - og ofte giver det lidt ekstra udfordringer, når man har et barn, der meget tidligt begynder at kravle, rejse sig osv. Han er sandsynligvis nok motorisk længere fremmen end han er mentalt og det giver ekstra uro - det betyder at han har ekstra svært ved at overgive sig til søvnen og ofte også at han har svært ved at sove roligt og i stedet vil kunne vågne op, græde, ligge og virre med hovedet, smågræde, klynke osv.
Det betyder også at han kan have ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed, fordi det at ligge tæt med jer, giver ham den ro, der gør at han kan koble fra og overgive sig til søvnen - og det lyder til at det netop er det, der virker hos jer. Når I forsøger at lægge ham i hans seng, så rejser han sig igen og igen, han protesterer voldsomt og ender med at blive ked af det og helt putningen kan trække ud i 1½ time eller mere. Men lægger I jer sammen med ham, lægger hånden på ham, så han kan mærke jer, ja så sover han inden for ca 10 minutter - og derfor er det sådan I skal gøre. Det er vigtigt at han hjælpes til ro og det er vigtigt at han forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det giver bedste udgangspunkt for en god putning senere ...
... hen.
Når du lægger dig med ham og ammer ham inden han skal sove, så vil det være en rigtig god idé at du forsøger at lirke brystet ud af munden på ham inden han sover helt, så han ikke vænnes til at skulle falde i søvn med brystet i munden. Det vil være rigtig godt, hvis I kan nå dertil at han ammes, slipper, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn - så han får nærhed og falder trygt i søvn, men så han også registrerer at sove uden at I vugger ham, uden at han ammes i søvn, men falder i søvn ved siden af jer.
Og I kan også overveje om I kan fjerne den ene side af hans tremmeseng og koble hans seng til dobbeltsengen. I skal naturligvis sikre jer at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at han kan puttes i egen seng, men hvor I stadig kan være ved siden af ham. Han ligger ved siden af jer, I kan lægge en hånd over på ham, berolige ham med hænder og han kan mærke at I er der, men han lærer stadig at sove i egen seng og ikke i smørhullet mellem jer :)
Udfordringen ved denne løsning kan være at han motorisk jo er så stærk, at han begynder at kravle ud af sin seng og man skal naturligvis sikre at han ikke kan gøre dette og komme til skade - det kan dog også ses som en fordel, fordi han jo så kan kravle ud af sin seng og kravle over og putte sig til jer, hvis det er det han har behov for og på den måde få den ro han så af sig selv søger ...
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

