Annonce

Annonce

Brev:

Vil kun ammes i søvn om aftenen - 7 mdr.


15. juni 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vil kun ammes i søvn om aftenen - 7 mdr.

Kære Helen,

Jeg har skrevet i anden forbindelse for at få din hjælp til at skabe en dagsrytme, da vi har problemer med at få skabt en sådan for vores datter på 7 måneder. Hun er stadig afhængig af bryst om natten (jeg ammer hende grundigt omkring 23-24 og igen tidlig morgen), men derudover vågner hun natten igennem ca. hver eller hveranden time og skal lige have brystet for at sove videre. For en måned siden sov hun ikke hvis ikke brystet konstant var i munden på hende, så på den måde er det blevet bedre, men jeg ville ønske hun kunne sove lidt længere stræk uden opvågninger - også fordi hun ikke er så interesseret i almindelig mad om dagen som jeg kunne ønske mig.

Jeg har læst dit råd om at tilbyde brystet og lirke det ud og på den måde afvænne hende, og jeg har nu forsøgt det i 14 dage, men det går ikke rigtig længere fremad synes jeg. Derfor overvejer jeg om man i stedet skal give hende en "kold tyrker", da jeg har hørt fra andre at de har haft rigtig gode erfaringer med det. Men hun har jo stadig brug for mælk sen aften og tidlig morgen, og desuden er hverken hendes far eller jeg selv særlig glade for at hun græder (hun var kolikbaby så vi har fået mere end rigeligt på den konto), og hun bliver rigtig gal og ked af det når hun ikke får brystet, og hun vil ikke længere tage sut, den droppede hun da hun var ca. 3 måneder, og det er ikke lykkedes os at får hende til at tage den igen. Så hvad er dit råd i forhold til at få hende til at sove igennem?

Jeg ved ikke om noget af natafhængigheden hænger sammen med at jeg ikke kan putte hende uden at amme hende i søvn? Om dagen går det fint med at lægge hende i barnevognen, ...


Annonce

... også uden at amme hende først, men om aftenen er det endnu ikke lykkedes. I en lang periode ammede jeg hende i søvn fordi hun, som jeg skrev, kun ville sove hvis hun havde brystet i munden konstant (helt bogstaveligt), men efterhånden blev det bedre og jeg kunne gå fra hende. Det er altså derfor jeg er begyndt at amme hende i søvn, der var ikke andet der virkede, men nu vil jeg gerne væk fra det. Jeg har nu i 2 uger prøvet at amme hende (først skifter vi hende, hygger, slukker lys, siger godnat) og så lægge hende i tremmesengen (der er koblet til vores seng) lige når hun er ved at falde i søvn (det fungerede efter dit råd nemlig om dagen), men hun bliver meget gal og ulykkelig så snart hun rører madrassen. Hun har en bamse som jeg lægger ved hende når hun ammer så den kan følge med over, jeg pakker hende ind i dynen, synger og kærtegner hende, men så snart hun rører madrassen spænder hun sig i en flitsbue og skriger og jeg kan ikke få hende til at falde til ro hvis jeg ikke tager hende op igen.

Jeg har prøvet at vugge hende i stedet for at lægge hende til brystet igen, men så endte det med at hun faldt i søvn i mine arme i stedet for ved brystet, og det er jo heller ikke optimalt. Og det er altså sådan det ender, jeg tager hende op, trøster, lægger hende igen, hun græder, det starter forfra og til sidst falder hun i søvn af bar udmattelse.

Så har du et godt råd til hvordan jeg kan putte min skønne, men temperamentsfulde og meget stædige datter uden at amme hende i søvn? Jeg ville så gerne gøre det rart og trygt for hende at sove, og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad jeg gør forkert??

Med venlig hilsen
En forvirret mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce