Svar: Renlighed - 3 år, 11 mdr.
Kære Sanne
Tak for dit brev :)
Det lyder ganske rigtigt som om at jeres datter er utryg ved at skulle af med sin afføring og at det handler om at få overvundet den utryghed. Hun kan jo sagtens mærke, når hun skal af med afføringen og kommer fint selv og siger til, beder om at få en ble på og laver så i den - og det viser jo, at hun har fuldt kontrol over det, så det er mere at komme over den hurdle at turde give slip, når hun sidder på toilettet.
Jeg vil anbefale at I fortsat giver hende bleen på, når hun beder om det, men at I nu begynder at kræve at hun sidder på toilettet imens. Hun får sin ble, som hun har brug for, men skal sidde på toilettet ligesom andre, så hun stille og roligt bliver fortrolig med at sidde der. Og i takt med at hun kan lave i bleen på toilettet, så kan I en dag prøve uden bleen og opleve at det rent faktisk fungerer. Det er altså stadig helt okay at få ble på, men man laver ikke bag sofaen eller andre steder, når man skal lave afføring, så foregår det på toilettet.
Jeg tænker også at hun kan have behov for at I guider hende igennem afføringen, når hun så sidder på toilettet og skal prøve uden ble. At det kan være nødvendigt at I sætter jer foran hende, lader hende støtte med benene på jeres lår og I holder om hende og er der, beroliger og betrygger imens hun så presser afføringen ud. Så hun med jeres støtte oplever at hun kan og at det lykkes - netop for at få hende ...
... over den sidste hurdle.
Derudover vil det være en rigtig god idé at I forsøger at holde hendes mave godt igang. Hun må gerne få lidt ekstra frugt, lidt svesker, krydret mad, koldskål osv. så hun med sikkerhed ikke har forstoppelse. Hun skal naturligvis ikke har tynd mave, men det er vigtigt at afføringen er let at komme af med. Det må ikke gøre ondt eller virke ubehageligt.
Og når hun sidder på toilettet og tisser, så vil det være rigtig godt at I opfordrer hende til at prøve at prutte. For det første synes mange børn i jeres datters alder at prutter er sjove (I kan måske også prøve at købe en pruttepude, fordi det kan gøre det at prutte ekstra sjovt) og hvis I kan få hende til at prutte, så kan I være heldige at der kommer lidt afføring med eller at I kan få "en brun streg" på toiletpapiret, som I kan vise hende. Dette fordi I på den måde igen får bekræftet at det ikke er svært med afføringen og at det kan komme meget let.
Og så er det også en god idé at I, som det lyder som om at I allerede gør, taler mede hende om hvordan kroppen fungerer, læser bøger om renlighed, om kroppen, om at skulle smide bleen, så hun stille og roligt føler sig tryg og hører at det er helt normalt og derfor slapper lidt mere af omkring det.
Og mon ikke det så kan lykkes før I skal ud at rejse, så hun kan klare det til den tid, det krydser vi fingre for! :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

