Brev:
Jeg er ved at knække nakken på mit Signalstærke barn

Kære Helen,
Hvor skal jeg næsten ende og begynde...
Jeg er mor til to børn. Storesøster på 3 1/2 og lillebror på næsten 5 mdr.
Storesøster var det man vist kalder High need eller signalstærk og nyhedssøgende, men er efterhånden blevet meget harmonisk dog utrolig aktiv.
Da lillebror kom til verden tænkte jeg-det kan da ikke blive så "slemt" som sidste gang. Men det kunne det desværre.
Lillebror på næsten 5 mdr er både signalstærk og sensitiv. Det vil sige at han er MEGET god til at signalere når der er noget han ikke vil med brok eller højlydt gråd. Nogle dage brokker han sig hele tiden. Han er også meget følsom overfor for høje stemmer, for voldsomme bevægelser, skift i miljøet osv osv. alting næsten. De første 3 mdr. af hans liv skreg han næsten døgnet rundt, men det er "heldigvis" ændret til brok, og kun skrig når han er sulten, træt eller når det bliver for meget for ham. Ind imellem minder han om en hund der er blevet forsømt og nu er blevet meget bange og forskrækket. Han giver de voldsomste spjæt ind imellem og ser helt ulykkelig og angst ud, hvis man fx holder ham ud fra kroppen, nyser eller lign.
Han er en stor dreng på 7,7 kg og over 70 cm. Han spiser grød/mos til middag og aften og ammes herefter ellers ammes han om dagen tidlig morgen, inden formiddagslur, inden middagslur om eftermiddagen efter middagslur, sidst på eftermiddagen inden sidste lur, nogle gange inden han skal sove og ca. kl. 22,24,3 og 5, hvorefter han står op :-(
Han sover som regel en lang formiddagslur på 2-3 timer, men den lur startes jo også allerede ved 7-7.30 tiden. Herefter sover han 2-3 lure af 1/2 time og kan ikke vugges videre i barnevognen. Herefter er han ofte træt og brokkende resten af dagen.
Han vil ikke puttes i barnevognen, men vi skal vugge ham i voksiposen indtil han næsten sover før vi kan lægge ham. Egentlig er han ikke glad for barnevognen og vil helst side i ...
... bæresele, men det kan lige gå at putte ham i den til lurerne om dagen. Det er nødvendigt at han er ude, specielt i weekenderne, da han har en meget larmende storesøster, og også sover meget bedre ude.
Mit egentlige spørgsmål går påb- jeg er ved at være desperat. Lillebror puttes ved 21 tiden, hvis han har fået en sen eftermiuddagslur (ofte 4. lur), pluds minus 1/2 time og dette er ikke nemt da han skriger som om vi piner ham. Vi er nødt til at svøbe ham og gå rundt med ham eller hoppe på en pilatesbold, alternativt lykkes det mig også ind imellem at amme ham i søvn. Når det så er lykkes putter vi ham. Ind imellem vågner han op igen, indimellem lykkes det. Herefter sover han kun 1/2 time hvorefter jeg ammer ham igen og så sover han typisk. Han sover herefter 2-3 timer til ca. kl. 23.30 pluds minus (længste træk hele natten).
Herefter starter balladen. Han vågner hele natten igennem konsekvent hver time og skal vugges i søvn. det er fuldstændig drænende og jeg aner ikke længere mine levende råd. Hvis vi lader ham ligge så skriger han fuldstændig hysterisk, og det gør han faktisk også selvom vi vugger ham indtil det på pilates bolden endelig lykkes mig at få ham til at sove igen. Sådan fortsætter natten til kl. ca. 5, hvorefter jeg simpelthen ikke kan få ham til at sove mere. Det er forfærdeligt for ofte får han jo kun omkring 7-8 timers afbrudt nattesøvn og jeg for måske 3 timer i alt sammenlagt. Herudover er det jo også svært at være konsekvent omkring noget som helst da han jo skriger så højt. Det er simpelthen synd for storesøster hvis hun hele tiden skal vækkes af ham. Hun bliver "forsømt" rigeligt pga. hans behov for os hele tiden.
Håber sådan at du kan hjælpe. Ved at der er mange der har haft stor gavn af din gode vejledning. Det samme havde jeg med hans storesøster (som dog sov rigtig godt om natten).
Ps. Han vil hverken tage sut eller flaske
Med venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.