Annonce

Annonce

Svar: Introduktion af grød mv


24. juni 2013

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Tak for dit brev - og tillykke med fire månedersdagen ..:)

Det er dog sådan, at selvom jeres datter nu er fire måneder, så er det ikke sikkert at hun endnu er parat til skemad. Det bliver hun et sted mellem 4-6 måneder, men måske ikke allerede nu ...

Hun skal være både fysiologisk parat og mentalt parat. Fysiologisk parat betyder f.eks. at hendes mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Hun må gerne have en mave der fungerer godt, blød afføring, godt med prutter osv. Og hun må også gerne savle og danne mundvand, det kan være tegn på at der er flere enzymer, som kan nedbryde føden. Hun skal også kunne holde sit hoved selv og dreje hovedet efter skeen, ligesom hun skal kunne åbne munden bevidst, når du nærmer dig hendes mund med en ske - f.eks. når hun får sine d-dråber.

I skal også have en fornemmelse af at mælken ikke længere mætter hende tilstrækkeligt. Det er i første omgang ofte nok at øge hendes mælkeindtag og hvis dette ikke er nok, hvis hun stadig vågner hyppigt, søger brystet hyppigt, så kan det være et tegn på at hun skal have lidt mere mættende.

Mentalt parat betyder at hun skal vise interesse. Når I sidder med hende på skødet, så skal hun følge jer og det I spiser med øjnene. Hun skal virke interesseret i mad og drikke, der står på bordet. Hun skal smaske og med sit kropssprog vise interesse for mad.

Når hun begynder med skemad, så anbefaler jeg at I starter om dagen - frokost eller formiddag - og at I starter med lidt grød. Det skal være grød uden gluten f.eks. majsgrød, ...


Annonce

... hirsegrød eller quinoagrød. I starten skal hun kun have få skefulde (smagsprøver) og stille og roligt øges hendes indtag. Det vil være rigtig fint at tilbyde ca ½ dl og ikke mere det første stykke tid - det er vigtigt at mængden af skemaden holdes nede, så hun drikker samme mængde mælk som hun plejer. Skemaden kommer således ud over det vanlige mælkeindtag.

Når det går rigtig godt med ca ½ til max ¾ dl. grød, når hun spiser det fint, mestrer teknikken, maven fungerer osv. så kan du øge hende til 2 måltider dagligt. Og hun kan her begynde at få lidt grøntsagsmos om aftenen. Det kan være af grøntsager som I andre spiser - kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli er ofte gode at starte med.

Sammen med skemaden skal hun have vand og hun skal også stadig have samme mængde mælk som hun plejer. Det er vigtigt at mælk stadig er hendes hovedindtag og det er således bedre at give hende f.eks. ½-¾ dl. skemad to gange dagligt og hun efterfølgende drikker sin mælk (bryst eller flaske) end at give hende 1-1 ½ dl. skemad og hun så ikke drikker mælk nok.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frugtmos kan som variation bruges som topping på en grød :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem de første smagsprøver og til jeres datter måned for måned kommer igang med familiemaden. Bagerst er der også et register, hvor du kan slå alle fødevarer op, hvis I skal have noget og du er i tvivl om, hvorvidt hun må få det og hvordan det skal tilberedes.

Rigtig meget held og lykke og god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce