Brev:
Ikke så nem at få puttet længere

Hej Helen.
Så er der brug for et råd eller bemærkninger igen :) Denne gang drejer det sig om, at det pludselig er blevet så svært at putte vores dreng på snart 11 mdr. Det mest vanskelige er egentlig, at han ingen træthedstegn viser, hvilket ellers før har været en tydelig rettesnor for, hvornår han skulle i seng (det har i meget lang tid været kl. 20).
Jeg har tidligere skrevet og spurgt om jeg skulle stoppe med at amme, da min dreng afviste fuldstændig. Det blev så aldrig til noget, fordi han lige efter dit svar fik lungebetændelse og kun ville ammes. Ritualet er derfor fortsat at han ammes før han lægges, triller om på siden og lukker øjnene for at sove... og så alligevel ikke, for ellers ville jeg naturligvis ikke skrive om råd.
Jeg skal nok starte med at fortælle, at han er startet i vuggestue for en uge siden, så vi regner selvfølgelig med, at det er derfor vi har balladen. Det forstår vi også godt, at det er ved puttetid og det hele kan være lidt mere vanskeligt for ham at overskue. Bortset fra at han ikke virker som om, at det er vanskeligt på samme måde som førhen. Denne gang er han mere overgearet, men det kan jo også være et tegn på at der sker rigeligt lige nu.
Han er indtil videre glad for vuggestuen, (det er vi også), og utroligt nok, så stråler han af energi og glæde hele dagen. Vi kan virkelig mærke på ham, at han nyder mere plads og andre børn. Men, det blev i weekenden også tydeligt, at han alligevel fik nok af al det nye, trods konstant glæde hele ugen. Lørdag fik han feber og sov i alt i seks timer om dagen og blev puttet til normal tid, kl. 20, om aftenen, fordi han selv ville sove. Søndag vågnede han frisk og uden feber. Det var virkelig som om, at hans krop sagde "nu er det tid til at hvile". Vi har hele ugen, hvor han er startet roligt op i vuggestuen (alle dage med mig til stede) holdt helt lav profil hjemme. Dvs. ingen aftaler og bare været hjemme efter vuggestue.
Men ja, samtidig med opstart i vuggestue har vi haft en del aftener, hvor vores dreng absolut ingen træthedstegn viser ...
... om aftenen. Tværtimod, han er meget glad, men hvis jeg skal være ærlig, så er jeg begyndt at opfatte det som lidt overgearet eller "påtaget", selvom man ikke kan sige det om et barn på den alder... Men forstå mig ret, der sker så meget nyt for ham for tiden, at jeg egentlig havde troet at han ville blive mere pylret og morsyg.... Men nu om aftenen omkring kl. 20 er der absolut ingen træthedstegn at finde. Vi har altid ventet på et søvntog og ramt plet de fleste gange. Men de togafgange ser vi ikke for tiden... Så vi gør det, at vi alligevel tager ham ind kl. 20 for at blive ammet, dog uden held... Nogle gange afviser han amning og bliver så bare lagt i seng efter halv-amning. Andre gange falder han ikke nok til ro af amning, at han også lægges vågen i seng. Når han lægges liver han fuldstændig op og tror der skal leges. Dertil bruger vi se-til-metoden, men det tager en hel time.... Og i forbindelse med den metode, han har jo fundet ud af at hvis han græder, så går vi ikke. Men han siger så en grædelyd uden tårer i stedet og hver gang vi vender tilbage tror han at det er legetid igen. Vi er aldrig væk i mere end 3 minutter, nok nærmere kortere tid.
Det ender som regel med at han til sidst, efter den times tid, bliver rigtig ked og så kommer han selvfølgelig op, falder til ro og næsten i søvn i armene og så kan han lægges til at sove derefter. Så umiddelbart virker metoden nogenlunde tror jeg...??? Men er det måske bare fordi vi først lige er begyndt, at det tager så lang tid? Skal vi evt. lave lidt om på putteritualet, så vi læser en bog i sengen før jeg prøver at amme ham? Eller skal han puttes senere? fx 20.30? Eller 21?
Putteritualet fra aftenmadstid forløber således: kl. 18 middag, kl. 18.45 bad, creme og nattøj på, kl. 19.15 leg med en af os på gulvet, kl. 19.30 video af en eller anden art (det er første tidspunkt på dagen hvor han sidder helt stille) og godnatgrød (som han ikke længere spiser så meget af), kl. 20 ammes og lægges i seng.
Jeg er spændt på at høre dit svar :) Tak!
Hilsen moren til den glade dreng
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.