Svar: Mad og søvn
Kære Malene og lille Liam
Tak for dit brev og dejligt at høre at det allerede går meget bedre med søvnen:)
Den dagsplan du sender, ser rigtig fin ud. Dt er helt okay at du holder dig til lidt frugt og brød som mellemmåltid om eftermiddagen, så han også har appetit til om aftenen og antallet af måltider og flasker, tidspunkter osv. ser alt sammen rigtig fint ud.
Næste skridt er at få lidt mere familiemad på bordet - Liam skal nu til at have samme retter som I voksne spiser, altså børnevenlige retter, naturligvis tilpasset ham i konsistens, så han kan kapere det. Men i stedet for "kartoffel/grøntsagsmos med kød", så kan han nu få pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), frikadeller (kød eller fiskedeller), risretter af forskellige slags, kartoffelmos med millionbøf, fisk fra ovnen osv.
Retter med hakket kød, mild fisk og sovs er ofte rigtig godt. Der skal både være mad i stykker og også moset mad. Frikadelle kan f.eks. gives i små stykker, og kartofler kan moses med sovs og I kan så hjælpe ham med at spise dette. I hånden kan han få lidt kogte blomkål eller broccoli buketter, rodfrugter bagt i ovnen eller ligende, som han også kan sidde og gumle sig igennem. Så det er ikke et spørgsmål om at du skal have mere mad i ham, men nu et spørgsmål om at få maden til at tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad:)
Du behøver ikke vække ham for at give ham flaske kl 05. Hvis han sover godt der, så lad ham endelig sove og han kan stadig starte dagen med grød som nu. Det er fint at bruge mme i grøden, så han får lidt ekstra mælk den vej igennem og derudover tæller yoghurt, sovs, ost osv. også med i mælkeregnskabet. Netop i 8-9 måneders alderen skæres ...
... ofte ned til 3 flasker og de ligger ofte hensigtsmæssigt inden middagslur, aften og sen aften - præcis som du beskriver:) Det er lige efter bogen:)
Det er helt naturligt at han har svært ved at sove sammenhængende. Det hænger sammen med hans alder og udvikling. Han er i separationsfasen, han er motorisk urolig og har en stor rastløshed i kroppen og han drømmer rigtig meget. Derfor vil han ofte have tendens til at vågne op, kan ligge og virre med hovedet, kan klynke eller smågræde, nogle gange grine imens han sover - alt sammen noget der hører alderen til.
Mange børn vil i 8-10 måneders alderen have svært ved at sove særligt længe om dagen, det virker som en slags protest og det er tydeligt at de hellere vil følge med, lege og opleve verden, tiden skal ikke soves væk. Derfor sover mange bør i denne alder måske kun 2 ½ time samlet i løbet af dagen. De sover måske 45-60 minutter om formiddagen og 1 ½ times middagslur - til gengæld skal de jo så helst sove en lidt længere nattesøvn, hvilket også kan være svært, så generelt oplever man ofte at børn i denne alder sover lidt mindre end vi egentlig synes de skal.
Derfor skal I også se på, hvordan jeres dreng i øvrigt trives. Virker han glad, pludrer han, spiser han, har han lyst til at lege, bruge sig selv, deltage i hverdagen, følge med osv. Det er alt sammen tegn på at han har det godt også selvom han måske lige nu sover lidt mindre eller sover meget uroligt.
Jeg håber dette hjælper lidt videre og giver lidt ro med på vejen :)
I min bog "Helens bog om børn og mad", kan I finde opskrifter, dagsplaner osv. og slå alle fødevarer op, hvis I er i tvivl om, hvad han må få og hvordan :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

