Annonce

Annonce

Brev:

3 år og med masser af energi!


27. juni 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

3 år og med masser af energi!

Hej Helen.

Jeg har ofte brugt din side for at finde svar på nogle af de mysterier der opstår, når man er forældre. Men nu har jeg brug for et svar, der passer lidt mere præcis til vores situation.

Vi har en datter på 3 år og har lige fået en søn i maj 2013. Vores datter har altid været en aktiv lille pige. Nysgerrig og utrolig kvik. Hun var hurtig til at tale og har i dag et stort ordforråd. Hun husker utrolig godt og man kan ikke "narre" hende. Hendes aktivitetsniveau kan dog også være en udfordring til tider.

Hun er ofte "meget oppe at køre", hvor jeg f.eks. har bemærket at hun løber "helt op i hovedet" på andre børn og driller dem, prikker til dem og lignende. Jeg har forsøgt at lade børnene "ordne" disse situationer selv, med mindre de blev for voldsomme, men det gør ofte ondt på mig at se at hun ikke respekterer, at de andre børn ikke bryder sig om hendes måde at være voldsom på.

Hun har desuden svært ved at acceptere et nej fra os og reaktionen er ofte at hun hyler og skriger og napper, slår og sparker. Hun ved hvad hun vil og bliver ekstremt ulykkelig, hvis vi ikke vil efterkomme hendes ønske (det kan være at hun gerne vil lege med en kammerat, have slik eller ikke lige vil have gummistøvler på - som vi beder hende om). Efter at lillebror er kommet til er dette reaktionsmønster blevet meget forstærket. Hun lader ikke hendes frustration gå ud over ham - hun vil tvært i mod rigtig gerne kysse og kramme ham - men også her er hendes fremtræden meget voldsom, så vi må passe meget på at hun ikke kommet til at gøre ham ondt.
Vi har været ekstra opmærksomme på at huske at fortælle hende at vi elsker hende og lave nogle ting med hende som hun holder af, for at hun ikke ...


Annonce

... skal føle sig mindre værd efter lillebror er kommet til.

Efterhånden synes vi dog at den her måde at reagere på er utrolig udmattende. Min kæreste bliver ofte frustreret og sur - hvilket selvfølgelig ikke hjælper - men han løber tør for ideer for at løse det på en god måde. Jeg bliver ofte enormt ked af at hun reagerer så voldsomt, idet jeg jo tænker at det er mig der har lært hende at reagere sådan. Jeg bliver meget i tvivl om, om vi ikke har været kærlige og tålmodige nok i hendes opdragelse.

Jeg er godt klar over at det er min opgave at rumme hendes følelser og lære hende hvordan hun skal opføre sig - men jeg synes godt nok det er svært når stort set alle de timer vi har med hende bliver til en kamp, fordi vores planer ikke passer hende og fordi vi skal bruge rigtig mange timer på at mægle og irettesætte og trøste. Samtidig kan jeg ofte skamme mig over hendes opførsel, når vi er ude for hjemmets fire vægge, hvilket igen gør mig ked af det, fordi jeg jo selvfølgelig elsker min datter.

Efterhånden går det også ud over vores forhold, fordi vi bliver uvenner over hvordan vi skal håndtere disse udbrud. Min kæreste bruger ofte en tænkepause eller trusler om ikke at tage på legepladsen, hvis hun skal opføre sig sådan el.lign. Og jeg forsøger mig ofte med at snakke med hende, for at høre hvad hun har at sige og finde en løsning ud fra det - men det lykkedes ikke nødvendigvis. Min kæreste synes jeg er for blød og omvendt synes jeg han ofte er for hård.

Hvordan kan vi hjælpe hende til ikke at reagere så voldsomt? Hvad kan vi gøre for at hver dag ikke bliver en kamp fra morgen til aften?

Jeg håber ikke at brevet er blevet for langt og uoverskuelig :)

Med venlig hilsen
en fortvivlet mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce