Brev:
Søvn og tryghed

Kære Helen
Så har vi igen brug for lidt råd og vejledning.
Denne gang handler det om vores snart 1 årige datters søvn.
Vores datter har aldrig været en god sover (undtaget den første måned af hendes liv, hvor hun sov for meget og spiste for lidt). Stort set hele sit liv, har hun haft svært ved at sove sammenhængende uden opvågninger. Hun vågner altid efter 30 minutter, hvor vi sommetider får lullet hende i søvn igen, men så vågner hun igen efter en time, hvor vi om dagen prøver at vurdere om hun virker udsovet eller skal sove mere – Somme tider lykkes det, andre ikke.
Måden hvorpå vi får hende til at falde til ro og i søvn er ved at holde hende i hånden, men vi er efterhånden kommet i tvivl om det er en dårlig søvnassociation og om vi har skabt en dårlig vane for hende i forhold til at sove og skifte søvnstadie.
Pt. sover vi alle tre i samme værelse, hvor vores datters seng er koblet sammen med vores. Vi har altid prioriteret at ligge hos hende til hun sover, da tryghed og omsorg er altafgørende for os. Hun falder i søvn i tremmesengen med vores hånd i sin (både dag og nat), men vi mistænker hende for at vågne, når hun opdager at vi har taget hånden til os…. Altså hun vågner og ”mangler” vores hånd.
Vi har de sidste tre uger prøvet at lære hende at falde i søvn uden at holde i hånd. Vi ligger stadig ved siden af hende – hun i sin egen tremmeseng og en af os i vores seng. Vi synger for hende og hjælper hende til at finde ro i kroppen – blot uden at holde i hånd. Dette har medført at hun græder, ikke decideret ulykkeligt, men hun græder med tårer og søger hånden igen og igen. Vores dilemma er nu, at vi tror hun sover bedre de dage hvor det lykkedes os at få hende til at falde i søvn uden at holde i hånd, men at vi ikke synes det er okay at græde sig selv i søvn selvom vi er hos hende – især ikke når ...
... vi ved at hun kan falde i søvn uden gråd ved at holde i hånd.
Vil du anbefale os at køre på uden at holde i hånd eller synes du vi skal acceptere at hun har brug for den ekstra omsorg?
Et andet spørgsmål handler om, at det tager lang tid for vores datter at falde i søvn. Vi har indtryk af at hun er rigtig glad for sin seng og synes det er dejligt at ligge i den. Men når hun puttes tager det altid en halv time for hende at falde i søvn.
Vores putteritual er som følger:
Godnatgrød kl 19.45
Ren ble og nattøj
Børste tænder
Flaske i sengen
Synge godnatsang
Holde i hånd og sige shh
Sover ca kl 20.45
Fra hun ligger i sengen og til hun sover tager det ca 30 minutter (længere tid hvis vi ikke holder i hånden). Vi synes umiddelbart det er lang tid, men har ikke kunnet få hende til at falde i søvn hurtigere. Vi har prøvet både at putte senere og tidligere, men det virker som om hun lige skal igennem en periode hvor hun karter rundt i sengen og for det meste også lidt piveri inden hun falder i søvn. Synes du at 30 minutter til at falde i søvn er for længe, hvis ja har du da nogle forslag til hvordan vi forkorter dette? (Vi har prøvet at gå ud af rummet, men hun bliver helt ulykkelig, så det synes vi ikke er en mulighed)
Et sidste spørgsmål handler om, at vores datter tit har en vågen periode om natten fra ca. tre til fire eller halv fem. Hun er ikke umiddelbart ked af det, men ligger med åbne øjne, rejser sig lidt op og roder rundt i sin seng. Indimellem piver hun lidt og har brug for at holde i hånd – til sidst falder hun i søvn enten imellem os i vores seng eller i sin egen tremmeseng, hvis vi hjælper hende til ro i kroppen. Er det normalt med så lang vågen tid om natten? (Hun går endnu ikke i vuggetuen, men hjemme hos mor, der stadig har barsel ☺)
På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen
Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.