Svar: Søvn og tryghed
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Det lyder ganske rigtigt, som om at jeres datter forbinder jeres hånd med at skulle sove og at hånden derfor er blevet en søvnassociation for hende. Det er derfor rigtig fint at I nu forsøger at putte hende uden hånd - men det er vigtigt at hun får noget andet, hun skal have en substitut:)
Jeg vil anbefale jer flere ting. Det første vil være at I stille og roligt begynder at læse en godnathistorie for hende, en helt simpel lille bog, f.eks. med billeder af ting fra hverdagen, som hun kender og hvor I viser billeder og sætter ord på. Fordelen ved dette er, at hun skal slippe jeres hånd, for at I kan bladre i bogen - I har altså et formål med at hun skal slippe hånden, I bladre siden, viser hende billeder, taler lidt med hende, holder evt. i hånden igen og hun slipper, for at I igen kan bladre videre - altså et formål som er praktisk og som ikke handler om at I pludselig ikke vil holde hende i hånden ...
Derudover vil jeg anbefale at I forsøger at introducere en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at tage en sådan til sig, men I må godt forsøge at introducere det allerede nu. Den nye substitut skal igen erstatte jeres hånd på sigt og fordelen er neetop at hun selv styrere behovet. Hun kan nusse sin næse, kramme, nulre osv. når hun føler behov for det - uanset om hun skal trøstes i løbet af dagen, falde i søvn, vånger om natten, passes af andre osv. Den er ...
... der altid også selvom I ikke er der.
Og det betyder også at I skal bruge den i løbet af dagen, når I putter, når hun er ked af det, når I triller tur i barnevognen, når I kører i bilen osv. Den skal være med hende og være en del af alt det der foregår, så den bliver så genkendelig som mulig og så den stille og roligt kan tage mere og mere over.
Med hensyn til at bruge 30 minutter på at falde i søvn, så er det faktisk den tid mange bruger. At det kan være dejligt at arbejde på at det kun tager 15 minutter er naturligvis godt, men mange har brug for 30 minutter til at koble fra.
I skal være opmærksomme på hendes rytme i løbet af dagen - hvad tid hun sover og om hun nogle gange måske powernapper efter kl 16 ... hvis hun gør det, så kan det gøre at hun har svært ved at sove om aftenen og det kan faktisk også være forklaringen på at hun vågner om natten og ligger og snakker, er urolig en times tid og derefter sover igen. Det vil være rigtig godt, hvis hun kan komme op om morgenen, spise morgenmad senest kl 7.30, sove formiddagslur og også sove en middagslur - og ikke sove efter kl 16.
Jo mere fast rytme I kan skabe i løbet af dagen, jo lettere vil I ofte kunne finde det rette puttetidspunkt og dermed få hende til at sove lettere :) Samlet vil hun måske have behov for at sove 13 ½ time i døgnet - en formiddagslur på 1 time, en middagslur på 2 timer og en nattesøvn på 10 ½ time...
Jeg håber ovenstående tanker hjælper lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

