Svar: Skifte børnehave? - 4 år, 11 mdr.
Kære Tullemor
Tak for dit brev :)
Det er nogle rigtig fine overvejelser I har gjort jer, og jeg kan godt forstå at I hælder til at flytte jeres dreng. Jeg ved fra jeres tidligere breve, at det har været oppe at vende et par gange før, og det lyder som om at det er tiden nu.
En ting er at I er flyttet, så I bor langt fra den nuværende institution - det er naturligvis praktisk med en børnehave, der ligger i jeres nærområde og hvor han vil have tid til at lære børnene at kende og møde nogle af de børn, som han fremover måske skal gå i skole med. Det er naturligvis rigtig dejligt, men ikke nødvendigvis et must - han skal nok lære nye børn at kende, når han starter i skole og det er ikke altid at bedstevennen fra børnehaven bliver bedstevennen i skolen...
Men hos jer er situationen jo også at han og I faktisk ikke er super glad for den nuværende børnehave. Det går okay, han leger og har også nogen at lege med, men I oplever at hverdagen også giver mange udfordringer og at han måske ikke helt trives og jeg tænker at udfordringen jo hos jer handler om at ...
... "man ved hvad man har, og ikke hvad man får". Og her skal man naturligvis turde tage springet...
Og det lyder faktisk som om at I har overvejet det nøje og er parate til at flytte ham og tror på at det "vil være bedre for ham". Og det er naturligvis det I også skal forklare ham, at I har fundet en ny børnehave til ham, som I tænker vil være rigtig god for ham. Og inden I overhovedet taler med ham om det, så er det vigtigt at I finder ud af, hvor han kan gå, og hvornår han kan starte der. Det er meget vigtigt at I ikke præsenterer muligheden for at skifte børnehave, hvis han ikke kan.
Hvis I begynder at tale om at flytte ham og det ikke er muligt, så vil det sende nogle signaler til ham om at stedet, hvor han er nu ikke er godt for ham, og så vil det naturligt kunne gøre det svært for ham at være der.
Så mit råd er at I starter med at undersøge mulighederne, hvor I bor nu og besøger nogle af stederne uden ham - taler med pladsanvisningen osv. Og når I har en plads til ham, så fortæller I ham det og viser ham stedet.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

