Brev:
Hvad er rimelige krav til en snart 3-årig?

Hej Helen.
Overskriften signalerer nok et lidt stort og åbent spørgsmål, men jeg har brug for dine indspark. Vi er ved at have fået en rigtig bestemt lille herre i huset på 2 år og 10 måneder, og jeg kan mærke, hvordan vi pludseligt hele tiden bliver udfordret på vores retningslinjer, rammer m.m., men også på hvad vi egentligt kan tillade os at forlange af ham. Hvad er fx rimelige krav i forhold til at opføre sig ordentligt? I forhold til ikke at afbryde, når de voksne taler, spise pænt, lege lidt selv nogle gange, larme og lege vildt, men ikke alt for larmende og alt for voldsomt, ikke bryde helt sammen, hvis han får et nej, og man har tilbudt et alternativ eller givet ham et valg mellem to andre ting osv…
Vores dreng er en rigtig glad, meget social og meget aktiv dreng. Han har altid været glad for alt fysisk og er derfor godt med motorisk (suser af sted på sin løbecykel og 3-hjulede, klatrer, slår kolbøtter m.m.), og sprogligt får vi fortsat at vide, at det er helt vildt, så godt han snakker (han har et stort ordforråd, kombinerer mange lange sætninger og kommunikerer også meget). Han er vellidt i børnehaven – der er mange børn, der gerne vil lege med ham, og han er sød ved de små. Samtidig har han også altid været meget stor rent fysisk af sin alder. Så han forstår mange ting og kan mange ting, og jeg tager ofte os selv i at tænke eller sige, at ”Nu er han jo en stor dreng, så derfor kan han godt…”.
Han er som sagt også en meget bestemt herre, der ...
... har en menig om tingene, og han skal nok lade os det vide, hvis det ikke lige er eller bliver, som han ønsker. Og det er i sådanne situationer, at vi godt kan blive lidt udfordrede, for vi ønsker jo at lære ham, hvordan verden hænger sammen – at verden er et rart sted at være, hvor man er søde og rare ved hinanden, hvor man godt kan være på egen hånd, men hvor andre mennesker også har behov, hvor man ikke altid får sin vilje og ikke altid kan bestemme, hvor der er nogle regler og krav, hvor det ikke hjælper bare at græde eller pive etc.
Men på samme tid er han også bare stadig en meget lille gut, der stadig kun lige er ved at lande her i verden, og som har brug for rigtig meget omsorg, tryghed og fleksibilitet. Han har brug for rigtig meget fysisk kontakt; vi er nødt til at sidde hos ham, når han skal falde i søvn, og han kommer tit over i vores seng at sove på et tidspunkt i løbet af natten. Når vi kommer nogle steder (fx til børnehaven eller hos venner), fortæller han, at han bliver genert og gerne vil op, og så har han brug for at sidde og putte lidt hos mig et stykke tid, indtil vi kan begynde at bevæge os omkring (men stadig med en af os ved hånden). Han er også begyndt at blive mere bange og forsigtig – hopper ikke lige så vildt ud fra mange høje steder som tidligere, og spørger tit, om der er fx hajer i vores hus, og vil helst af have én med til bare at hente et par sko ude på terrassen.
Jeg glæder mig til at få dit syn på tingene!
Mange hilsener,
M.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder