Svar: Energirig kost til pige, der vil spise selv!
Kære A
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at lillesøster gerne vil spise mad i stykker og tydeligt er bevidst om, hvorvidt hun får det samme som I andre - og nogle gange vil det I har på jeres tallerken naturligt være mere interessant end hendes egen mad, også selvom det er samme mad og så må det være sådan :)
Grød og grøntsagsmos er lettest at energiberige, fordi kan komme både mælk og fedtstof i - så hvis I stadig kan få hende til at spise lidt skemad, så vil det være rigtig godt.
Derudover er det en rigtig god idé at bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg. Du kan lave det selv, ligesom du har lavet smørbart fiskepålæg, du kan også købe grøntsagsmos på glas, som kan bruges og smørres på brøddet. Det kan være en måde at få lidt mere mos i hende.
På frugtmos eller frugtgrød kan du komme lidt mælk, som sikrer hende lidt mere mælk/væske, men også lidt fedt sammen med frugt. Men ellers lyder det jo som om at hun får mælk nok, da du stadig ammer en del. I Danmark anbefales det, at hun får fuldt tilskud af jern - hvis hun ikke med sikkerhed får mindst 400 ml MME dagligt, bare til orientering...:)
Familie- og børnevenlige retter er rigtig godt - det kan være lasagne (kød eller lakselasagne), pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), fiskefilet, laks fra ovnen osv. Retter med mild fisk og hakket kød er ofte et hit hos børn - og så retter med sovs. Sovs giver smag, men er også en måde at sikre hende ekstra fedtstof på og du kan lave sovs på mange forskellige måder. Det kan f.eks. være brun sovs, bearnaise, karrysovs osv. Men det kan også være forskellige grøntsagssovs som tomatsovs, ærtesove eller lignende - lavet med vegetabilske olier.
Hvis hun får kogte stykker grøntsag f.eks. broccolibuketter, blomkålsbuketter eller lignende kan lidt smør eller smørsovs også ...
... bruges på. Det anbefales dog at du variere de forskellige former for fedtstof, så hun ikke kun får smør og smørbare produkter, men også får forskellige plantemargariner og vegetabilske olier.
Mit forslag til en dagsplan for et barn i 8-9 måneders alderen ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mælk og fedtstof, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne både kød og fiskepålæg, suppleres gerne med grøntsagsmos - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Grøntsagsmos kan også bruges som smørbart pålæg. Suppleres også gerne med kogt pasta, stykker af frikadelle, kogte grøntsager og lignende - alt efter hvad hun mundmotorisk er parat til. Vand af kop
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk eller lignende neutralt surmælksprodukt med 3.5% fedtindhold med lidt frugtmos, fint revne æbler eller lignende på som topping, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød eller en banan, som del af putteritualet, mælk af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød...
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre og tænker også at det er rigtig vigtigt at du fokuserer på at hun er glad for at spise og nyder måltiderne - for det lyder sådan og det er rigtig dejligt! Hun er sandsynligvis rigtig god til at spise familiemad sammenlignet med de børn du møder, hvor I bor ...:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

