Svar: Fars dreng
Kære søde du
Tak for dit brev - jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)
Måske ligner Frederik sin far og Nikolaj ligner dig - altså i sind, jeres måde at være på. Og derfor er du rigtig god til at forstå og støtte Frederik, ligesom du også er et godt match til din mand - og Nikolaj og far giver så hinanden noget andet, fordi de af sind er lidt forskellige og derfor kan noget rigtig godt sammen...
Som jeg læser dit brev, så er der masser af kærlighed til begge børn og jeg tror ikke den ene føler sig mere elsket end den anden. Derimod lyder det som om at den forskellighed I forældre har (og som jeres børn også har) skal I forsøge at se som en styrke. Du fortæller jo at når far ikke er hjemme, så går det hele rigtig fint. I hygger jer og har det rigtig godt sammen alle tre - og når far så er hjemme, så foretrækker lillebror ofte sin far, og det er vel okay til en vis grænse...
I skal naturligvis bakke op omkring hinanden. Det er vigtigt at far sætter ord på at du kan ligeså godt, ligesom du naturligvis også skal sige, at far kan bedre end dig, hvis og når det er tilfældet. Og jeg tænker at det generelt er rigtig godt, hvis I prøver at være fælles om de fleste ting, når far er hjemme, så det ikke kun er far der f.eks. putter, men så I begge siger godnat. "Nu læser mor og så kommer far og kysser godnat" eller omvendt. På samme måde kan du f.eks skifte bleen imens far er ved siden af, finder rent tøj osv. så I får signaleret at mor kan ligeså godt som far.
I skal naturligvis tage hensyn til, at når far ikke er hjemme, så er det mor, der gør det hele - og derfor er det jo rigtig dejligt for alle, at far også kan deltage i de forskellige ting og I kan deles om tingene, når I alle fire er samlet. Og i princippet er det jo ret ligeligt fordelt, hvis far er hjemme 4-6 dage og væk i 3-5 dage af gangen.
Det er også rigtig vigtigt at I viser børnene, hvor glade I er for hinanden. Det er vigtigt at I holder i hånd, kysser og krammer, sidder sammen i sofaen osv. så jeres drenge ser, at I hører ...
... sammen. De må naturligvis gerne være med, de skal også have kys, knus og kram, men I skal fremstå som en enhed, der ikke kan spilles ud imod hinanden - for I hører sammen og I er glade for hinanden - og der skal være plads til jer alle fire i familien.
Det vil være helt okay at far og storebror laver noget sammen, som kun er for de to. en slags "dig og mig" tur, hvor storebror får far for sig selv og hvor lillebror ikke deltager. Netop fordi Nikolaj jo fylder en del og altid har foretrukket far, så kan det være rigtig fint at far viser Frederik, at han også bliver prioriteret - og hvis de to er ude af huset, så kan du jo tage dig af Nikolaj imens. I kan således godt planlægge jer lidt ud af tingene, så begge børn får mulighed for tid sammen med jer hver især.
Og så tænker jeg naturligvis som du, at Nikolaj jo også stadig på mange måder er en lille dreng, der naturligt ikke rigtig kan forholde sig til, hvad der sker, hvornår far er der, hvornår han ikke er osv. Og han er bare rigtig glad for sin far, hvilket naturligvis er rigtig dejligt, så når far er hjemme, så søger han ham.. Det vil han sandsynligvis altid gøre, men deres forhold vil naturligt ændre sig i takt med at han bliver ældre og du vil naturligt også kunne forklare ham flere ting.
Du fortæller at du bliver ked af det, når Nikolaj trækker sig og synligt foretrækker sin far - og det er her vigtigt, at du er opmærksom på, hvad signaler du sender. For Nikolaj har også en alder, hvor han naturligt kan synes det er spændende at udforske din måde at reagere på - det er spændende at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig og derfor kan det nogle gange forstærke hans afvisning af dig, hvis han mærker, at du bliver særligt påvirket af dette.
Måske vil det hjælpe dig, hvis du kunne sige til dig selv, at det er helt okay og fair, at Nikolaj eller begge drenge søger deres far, eller planlagt får deres far lidt mere, når han er hjemme, fordi du jo har drengene hjemme hele tiden:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

